Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350 SVERRE SIGURDSSØN
op i Bygden paa Nordsiden, men fandt den overalt ganske folketom. Da de havde
faret langt om og det led ud paa Dagen, vendte han om igjen, og tog selv een
Vej, medens hans Søn Haakon med sin Afdeling fik Befaling at tåge en anden;
paa begge Steder bød han at brænde Huus for Huus. Saaledes bleve mange store
Gaarde brændte, blandt dem den som Borghilds, Magnus blindes Moders, Hjem
bekjendte Store-Dal1, der nu tilhørte en Bonde ved Navn Haavard. Ud paa
Aftenen kom en Dreng løbende ud af Skoven og bad Kongen for Guds Skyld om
at skaane hans Faders Gaard, til hvilken de nu vare komne. «Den skal visseligen
blive skaanet, siden du beder derom,» svarede Kongen, «og havde Bønderne holdt
sig hjemme og bedet om Naade, skulde ingen Gaard have været brændt; sig dem
nu, at de øvrige skulle blive sparede.» Denne Mildhed virkede mere end Streng
hed, thi Dagen efter kom Bønderne ned, underkastede sig Kongen, og udredede
hvad der var dem paalagt.
Da Kongen havde udrettet, hvad han havde foresat sig paa denne Kant,
sejlede han nordvest over Folden og ind i Grindholmesund mellem Nøterø og
Tjømø. Her fik han endnu samme Aften høre, at Baglerne havde skaffet sig Skibe
i Tunsberg og allerede vare komne ind i Haasteinssund2. Kongen roede strax
videre gjennem Grindholmesund for at opsøge dem, men Mørket nødte ham til
at lægge bi og overnatte i Ravnsvaag; da laa Baglerne kun et lidet Stykke sydligere
ved Stranden, uden at det lader til at Birkebeinerne vidste det. Tidligt den næste
Morgen roede Kongen ud med de letteste Fartøjer, for fremdeles at opsøge dem,
men de havde allerede begivet sig til Havs før Dag. Kongen forfulgte dem, og
1 Se ovenfor B. VI. S. 88.
1 Læsemaaderne ere ogsaa her noget forskjellige, og de omspurgte Steder kunne ikke nu uden maaskee-
efter nøjagtige Undersøgelser i Egnen selv paapeges. Kun saa meget seer man, at Baglerne havde taget
Vejen ud ad Tunsbergsfjorden, og at Sverre siden kom ind i denne gjennem Grindholmesund eller Vrengen,.
forfulgte dem videre ud af Fjorden, forbi Tunsberg Tønde og ind i Sandefjord. «Haasteinssund» kan
saaledes neppe være Aarøsund østenfor Vrengen, som Munthe antager, men maa søges indenfor, rimelig-
viis ved et Sted i Sandehered kaldet Hésteinar i «den røde Bog». Ravnsvaag maa være længer ude i
Tunsbergfjorden, ikke heelt inde ved Ravnø. Hvad der vanskeliggjør Sagen, er den Omstændighed, at
Navnene Tiuma (Tjømø) og Tunna (Tønden, d. e. Tunsberg Tønde) i Oldskrifterne skrives aldeles paa
samme Maade, saa at man har ondt ved at vide, hvilket af begge disse paa hver sit Indløb til Tuns-
bergfjorden beliggende Punkter der paa ethvert Sted menes. Paa første Sted seer man nok at det er Tjømø,
men hvor det heder at Ravnsvaag ligger utan at Tunnu (eller Tiumu?), er det tvivlsomt, paa hvilken
Side dette maa søges; snarest er det dog vel ved Tjømø, da Sverre ikke kan være kommen saa langt
om Aftenen. Hvor det siden heder, at Baglerne roede nord forbi Yxnøen, (hvis sydøstligste Punkt
«Tunna» danner), maa man ej forklare dette som om de roede oven om, hvor Øen nu er landfast, men
uden om, thi «nord» betegner altid ved Beretning om Sejladser paa denne Kyst «vestover» eller «syd-
vestligt», saaledes heder det strax efter, at Sverre sejlede «nord til Portyrja», skjønt han i Virkeligheden
sejlede mod Sydvest. Saavel Baglerne, som han, sejlede uden om Yxnøen og Velløen ind i Sandefjord
til Hellesvik, hvilket Flatøbogen rigtigt lægger paa den sydlige (d. e. østlige) Side af Fjorden, medens.
Udgavens Text derimod urettelig nævner «Norderlandet».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
