Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1201. BAGLERNES STREJFTOG TIL MØRE OG SOGN 359
dræbte eller saarede. Blandt de sidste var en af deres Høvdinger, Arne Biskops
frænde1, der slæbte sig op til en Sæter, men formaaede ikke at komme længer, og
blev her dræbt af en Omløber af Birkebeinernes Skare, der tog hans Penge og
Klæder og skjulte Liget, som ej fandtes førend den paafølgende Vaar. Da Jon
Staal fik høre at Baglerne vare i Aardal, skyndte han sig ind efter dem, men da
han kom til Aardal, vare de allerede ovenfor Våndet, saa at han ej kunde naa
dem. De toge derpaa Vejen over Fjeldet til Valdres og derfra til Oplandene uden
at have høstet andet end Skam og Skade af deres Tog2. Den anden Afdeling
derimod, som var bleven tilbage i Raumsdalen og paa Møre, holdt sig der frem
deles, sandsynligviis under Anførsel af Sigurd Jarlssøn.
68. Baglerne paa Slotsbjerget overgive sig.
Imidlertid var Nikolasmesse forbi, uden at Reidar Sendemand saa eller hørte
mindste Tegn til Undsætning. Nøden blev nu saa stor, at Besætningen ikke havde
andet til Julekost, end deres Reb af Hvalrosse- eller Sel-Skind, som de hugg i
Stykker og kogte. Da kunde flere ikke længer holde dette ud, men toge hem
melig Flugten til Birkebeinernes Lejr; en af de første var endog Høvdingen Hall
vard Bratte, der mod Slutningen af Julen (ved 13de Januar 1202) en Nat løb
ned af Bjerget selv anden, og begav sig lige til Kong Sverre, der skjenkede dem
begge Livet, skjønt Birkebeinerne, da de fik det at høre, bleve meget misfor
nøjede derover. Det bidrog alligevel meget til at fremskynde Overgivelsen, thi
Baglerne havde hidtil staaet i den Formening, at Kongen, hvis han fik dem i
sin Vold, vilde lade dem alle springe over Klingen: nu derimod saa de, at de
kunde gjøre sig Haab om Livet. Strax efter kom derfor en heel Deel ned til
Kongen, og fik ligeledes Grid; de medbragte tillige det Budskab fra Reidar, at
han Dagen efter selv vilde forlade Bjerget med den øvrige Besætning, og heller
falde for Vaaben end dø af Sult, men modtage Grid, hvis den blev ham tilbuden.
Sverre, som indsaa, at han ikke paa egen Haand kunde frelse dem, uden først
at have erhvervet sine Folks Samtykke, lod strax blæse til Huusthing, og fore
lagde Birkebeinerne det Spørgsmaal, hvad man skulde gjøre ved Reidar og hans
Mænd, hvis man fik dem i sin Vold, siden det nu saa ud til, at der omsider vilde
blive en Ende paa denne langvarige Belejring, til Glæde for alle, især for dem,
der bare sig saa ilde, da de ikke fik Lov til at drage hjem om Høsten. Mange
svarede strax, at alle de, der laa paa Bjerget, vare sin Død værd, og at det dog
1 Man skulde næsten formode, at han var en Brodersøn af Biskop Nikolas, og opkaldt efter dennes
Fader Arne.
* Sverres Saga Cap. 79.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
