- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VII /
361

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1202. SVERRES DØD 361
og Bekymringer, med hvilke han Nat og Dag havde at kæmpe. Uagtet man af
alt, hvad han udholdt, maa slutte, at han var begavet med et ualmindeligt sundt
og sterkt Legeme, maatte dog alt, hvad han døjede, tilsidst undergrave den ster
keste Helbred, og det er snarere at undres over, at han holdt saa længe ud, end
at han efter 25 Aars uafladelige aandelige og legemlige Besværligheder omsider
sank sammen. Allerede under Opholdet i Tunsberg begyndte han at skrante,
men Sygdommen tog dog for det første ikke synderligt til. Kort efter Slotsbergets
Indtagelse, altsaa sidst i Januar eller først i Februar, forlod han Tunsberg og
sejlede i korte Dagsrejser til Bergen. Da holdt han allerede Sengen, og havde
om Dagen for det meste sit Leje i Løftingen. Ved hans Side laa Reidar, for hvem
han havde ladet rede Seng paa Højsædeskisten. Han havde nemlig særdeles
Fornøjelse af at tale med den forstandige, vidt berejste Mand, og lod ham i alle
Dele nyde samme Pleje, som sig selv. De ankom til Bergen lidt før Fasten, som
dette Aar begyndte den 27de Februar, og Kongen lod sig strax bringe op til
Borgen, hvor der blev beredt Leje for ham i Hallen. Under hans ikke lange
Sygeleje var der som oftest kun faa Folk hos ham. Tirsdag Morgen den ste
Marts følte han sig dog smertefri, og havde svedet om Natten: da kom der mange
Mænd og saa til ham. Da de fleste vare borte, kaldte han en, ved Navn Peter
svarte, til sig, og sagde at han vilde fortælle ham en Drøm, han havde haft. «Det
forekom mig,» sagde han, «at en Mand kom til mig, den samme jeg saa ofte har
seet i Drømme, naar jeg drømte sandt; jeg syntes at være mig bevidst, at jeg
var meget syg og mat, og spurgte ham derfor hvad Ende han tænkte Sygdommen
vilde faa: da gik han strax fra mig med de Ord: bered dig kun til at staa op, Sverre.
Denne Drøm kan, som det synes, tages i to Betydninger, men hvordan det end
gaar, vil det vel efter denne Sved skee hurtigt.» — «Dette skjønner I Herre,»
svarede Peter, «vist bedre selv end nogen anden, men mig bæres det dog for,
som om hiin Tale om at staa op, neppe sigter til andet, end til den Opstandelse,
der skeer ved den yderste Dom.» — «Det er ikke usandsynligt,» svarede Kongen,
og begyndte ogsaa at blive mattere ud paa Dagen. Den følgende Morgen (Ons
dag i Kvatemberdagene) lod han hente Prester nede i Byen for at betjenes med
den sidste Olje. Da lod han ogsaa oplæse og indsegle et Brev, som han havde
ladet skrive til sin Søn Haakon i Throndhjem om, hvorledes der skulde forholdes
med Rigets Styrelse, og erklærede tillige for alle de Tilstedeværende, paa det at
de siden kunde vidne derom, at han ikke var sig bevidst at have mere end een
Søn i Live, nemlig Haakon, saa at enhver, der senere maatte udgive sig for hans
Søn, kun var at ansee for en Bedrager og Urostifter. «Jeg vil,» sagde han, «førend
jeg bliver oljet, lade mig løfte op i mit Højsæde, og der afvente enten Bod eller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:52:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/7/0379.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free