Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1202. SVERRES SAGA. KARL ABBED 367
samtidige Saga-Litteratur særdeles Opmerksomhed, og at han navnlig maa have
ladet foranstalte Afskrifter af sine Forgængeres Sagaer, hvorved han selv maa
skee førte vel meget Indseende med, at Begivenhederne ej bleve anderledes for
talte, end som han selv eller hans Tilhængere ønskede det, thi der siges, som tid
ligere omtalt, udtrykkeligt, hvor de tyende noget afvigende Beretninger om den
egentlige Aarsag til Kong Eysteins Drab angives, at Kong Sverre selv havde
ladet den Beretning nedskrive, — det vil vel sige, optage i Kongesagaen — der
nævnte Kong Inge som Drabets egentlige Ophavsmand1. Kunne vi end ikke
billige, at han saaledes udøvede en Indflydelse paa Historieskrivningen, der
hemmede dens tilbørlige Frihed, maa vi dog paa den anden Side erkjende, at
han derved lagde en Erkjendelse af Historiens Vigtighed for Dagen, og viste en
politisk Omtanke, der paa hans Tid sikkert endnu hørte til de sjeldnere Fore
komster. Og hvis det, hvad der unegtelig ligger meget nær at antage, egentlig
var fra Sverre, at det første Stød blev givet til en ordentlig Samling og fuld
stændig Bearbejdeise af alle de ældre, hidtil kun spredte og fragmentariske, norske
Kongesagaer, maa man derfor vide ham saa megen Tak, at de fra ham udgaaende
Mangler ved Arbejdet visselig bør oversees. Under disse Omstændigheder bliver
det let at forståa, hvor magtpaaliggende det maatte være ham, ogsaa at faa sin
egen Saga ført i Pennen paa en Maade, hvormed han kunde være tjent. En saadan
Sagaskriver fandt han i Abbed Karl Jonssøn i Thingeyre Kloster paa Island,
der, som det i Fortalen til Sverres Saga heder, nedskrev den første Deel af denne,
medens Sverre selv sad hos, og bestemte hvad der skulde skrives. Det var ham
vel især om at gjøre, at der ej blev fremdraget andet og mere om hans Ungdoms
aar og første Fremtræden, end hvad der i hans Tanker ikke kunde kompromittere
ham eller svække hans Anseelse, og derfor maa disse Beretninger altid modtages
med en vis Varsomhed. Anderledes er det med hans senere Bedrifter, hvorved
der var saa mange Øjevidner og Deeltagere, at en Afvigelse fra Sandheden i For
tæUingen om dem strax vilde blive bemerket. At Sverres Valg faldt paa Karl
Jonssøn til at skrive hans egen Saga, kom sandsynligviis deraf, at Thingeyre
Kloster paa denne Tid maa have staaet i Ry for den der herskende historisk
videnskabelige Virksomhed. Der levede samtidigt med ham Munkene Gunnlaug
og Odd, hvilke vi allerede have omtalt som Forfattere af hver sin «Olaf Tryggves
søns Saga»2, og de paaberaabe sig igjen den forrige Abbed, Aasgrim Vestlidessøn,
2 Se ovenfor B. VI. S. 438. I Odds «Olaf Tryggvessøns Saga» Cap. 60 staar der: «Saa sagde Kong
Sverre, at han aldrig i Norge havde hørt Exempel paa at nogen Konge havde staaet saa fremragende
og let kjendelig i Løftingen som Kong Olaf, og at han maa have gjort det for at vinde Navnkundig-
hed». Denne Bemerkning har Sverre vist fremsat for Karl Abbed, og han igjen meddeelt Broder Odd.
1 Se ovenfor B. VI. S. 302.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
