Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1202. SVERRES BØRN 369
givenhederne selv og de handlende Personligheder. Den vil vel derfor altid blive
den af vore Kongesagaer, der læses med størst Interesse. For Resten er det mer
keligt nok, at der ikke ogsaa gives en Beretning om Sverres Krige, der fremstiller
Begivenhederne fra et Baglerne gunstigt Synspunkt. Man kan neppe antage
andet, end at saadanne Beretninger virkelig have været til, men maa formode
at de i Tidens Løb have været undertrykte af Sverres Ætlinger, da disse om
sider kom i uforstyrret Besiddelse af Tronen.
Sverre var ved sin Død 50 Aar gammel1, ingen høj Alder, men dog et Særsyn
i den norske Kongehistorie, da ingen Konge mellem ham og Harald Haarfagre
havde naaet det 50de Aar, med Undtagelse af Harald Haardraade. Han be
skrives som en Mand af temmelig lav Væxt, men før og sterk, med et bredt og
veldannet Ansigt og særdeles skjær Hud. Øjnene vare noget rødsprængte, men
de laa fagert og fast. Skjegget bar han som oftest tilstudset. Han var af Væsen
rolig og eftertænksom, overmaade veltalende, og havde et saa klart og klang
fuldt Mæle, at om han end tilsyneladende ikke talte højt, hørte man ham dog
tydeligt endog i stor Afstand. Han førte megen Værdighed med sig, naar han
sad i sit Højsæde, prægtigt klædt; da saa han højere ud, end han virkelig var,
da han var høj i Sædet og havde forholdsviis korte Been. Aldrig dråk han saa
meget af sterke Drikke, at han blev beruset, og nød sædvanligviis kun eet Maaltid
om Dagen. Legemlig Anstrengelse og Nattevaagen kunde han taale i en. usæd
vanlig Grad2.
Det er ovenfor berettet, at Sverre selv paa sin Dødsseng erklærede, at
han ikke efterlod flere Sønner i Live, end Haakon. Dette sagde han rimelig
viis, fordi hans forhenværende Hustru Astrid Roedatter en Stund efter hans
Afrejse havde født en Søn til Verden, der blev kaldet Erling, men som Sverre
ikke vilde anerkjende for sin Søn, saa at han endog deraf skal have taget An
ledning til at negte Astrid at komme til Norge3. Nogle Aar efter Sverres Død
fremstod Erling, som vi nedenfor ville see, virkelig med den Paastand, at han
var Sverres Søn, uden at det dog derved lykkedes ham at erhverve nogen
Deel af Riget. Sverres øvrige Børn vare de oven nævnte Døttre Cecilia, Inge
bjørg og Christine, hine to med Astrid Roedatter, denne med Dronning Mar
greta. Cecilia var gift med den tapre Einar Prest, Ingebjørg var Enke efter den
i 1198 af Baglerne dræbte Karl Sverkessøn. Christine var ved hans Død neppe
endnu fuldvoxen.
1 Nemlig forudsat, som ovenfor antaget, at han blev fød 1152.
1 Sverres Saga, Cap. 181.
" Se ovenfor S. 112, 183, jvfr. Antiqvarisk Tidsskrift 1849—51 S. 159.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
