Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1202. SKIKKE OG SÆDER. KONGESPEJLET 371
i hine Tider troede at det private Liv lige saa vel sora Statsstyrelsen burde bygges,
og lader os i denne Fremstilling spore en aandelig Udvikling, en Sands for Re
ligion, Sædelighed, Oplysning og Videnskabelighed, samt en Dannelse og Slebenhed
hos Folket, i det mindste hos dets højere Klasser, som man i Middelalderen, al
mindeligen betragtet som Barbariets Tidsalder, og i Norge, denne Udkant af
Europa, vanskeligen skulde vente at finde»1.
Skriftet er affattet i Samtaleformen, saaledes at en Fader forestilles at belære
sin unge Søn, der gjør ham allehaande Spørgsmaal om den bedste Maade, hvorpaa
han bør søge at skikke sig i Verden, og om de Kundskaber, Færdigheder og
Grundsætninger, han bør tilegne sig for at vinde Fremgang og Agtelse i sine for
skjellige Livsstillinger. Derved bliver der Anledning til ej alene at fremsætte en
Mængde almindelige, til alle Forhold passende Leveregler, men ogsaa særskilt og
udførligt at udvikle, hvad det for den unge Nordmand af god Familie især er
af Vigtighed at forståa paa de tvende Hovedtrin af hans Livsbane, først som
Kjøbmand, siden som Hofmand: og ved her at omtale Hoffet, Hirdmændenes
Pligter og Rigsstyrelsen i Almindelighed, bliver der ogsaa Anledning til at ud
tale de statsretslige Grundsætninger, hvortil Forfatteren bekjender sig, skildre
Kongedømmets Forhold til Kirken og berøre Gejstlighedens Pligter mod Staten.
Da mangt og meget i de Skildringer, som Skriftet meddeler, ogsaa nødvendigviis
maa passe paa Tiden før Sverres Fremtræden, i hvilken den unavngivne For
fatters Ungdomstid maa have faldet, have vi allerede anført et og andet deraf,
fornemmelig til Oplysning om Maaden, hvorpaa de unge Nordmænd plejede at
drage i Kjøbmandsferd, saavel som angaaende de forskjellige Værdigheder og
Betjeninger ved Hoffet. Vi ville her nærmere dvæle ved, hvad der maa ansees
særegent for Sverres egen Tidsalder, og kan give os en Forestilling om det davæ
rende Liv i de højere Kredse og ved Hoffet, om Kampen til Lands og Vands,
og endelig om den Maade, hvorpaa man betragtede saavel de foregaaende, som
de daværende politiske Forholde i Landet selv2.
Den unge Mand, der indføres talende, ytrer, at han først nu befinder sig i
den «letteste Alder», har Lyst til at drage Lande imellem, da han ikke trøster
sig til at søge Hirden, førend han først har seet andre Folks Skikke. Han an
1 Keyser, i den nys nævnte Fortale, S. XI.
1 Hvis man kunde antage, at Ulf af Lauvnes, der deeltog i Korstoget, (se ovenfor S. 207), før sin Udfart
paa dette var en ældre Mand, eller og at han virkelig kom tilbage fra dette og i Sverres sidste Tid
henlevede sine gamle Dage roligt i sin Hjembygd, alene som en lagttager af de politiske Begivenheder,
er der neppe nogen nærmere at gjette paa som Skriftets Forfatter, deelsj fordi han netop hørte hjemme
i det i Skriftet selv antydede Strøg, («et Landstrøg noget sydligere end Haalogaland: Naumdalen
eller det nordlige Throndhjem», Fort. til Kongespejlet S. V), deels fordi han i Beretningen om Korstoget
omtales som en kyndig og forstandig Mand.
25— Munch: Det norske Folka Historie. VII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
