- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VII /
375

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1202. KONGESPEJLET. HOFSKIKKE 375
delsrejser, hvormed de tilbragte en Deel af deres Ungdomsaar, ikke mindre for
at tilegne sig Kundskaber og Livserfaring, end at erhverve Formue og Uafhæn
gighed, førend de enten ganske trak sig tilbage til Privatlivet som Jordegods
besiddere, eller traadte ind i den kongelige Tjeneste, der paa den Tid var den
samme som Statstjenesten. Den Forestilling, vi heraf faa om de fornemmere
Nordmænds Kundskaber og sædvanlige Dannelsestrin, bliver særdeles gunstig,
og man opkaster sig uvilkaarligt det Spørgsmaal, om man i mange andre Lande
af Europa stillede saa store Fordringer til de saakaldte Lægfolks Dannelse. Navnlig
faar man et højt Begreb om Nordmændenes daværende geografiske, naturhistoriske
og fysikalske Indsigter af en Deel særskilte, omstændelige Oplysninger, «Faderen»
meddeler om Vindforholdene, Flod og Fjære, Solgangens Stigen og Aftågen, Solens
Gang og Indflydelse, Natur-Merkværdigheder i Norge og paa Irland, om Hvalerne
i de islandske og grønlandske Farvande, om ildsprudende Bjerge, Selhunde ved
Grønland, om Nordlyset, Jord-Belterne m. m.1
Men af end større Interesse er det at læse de Regler, Skriftet opstiller for
høvisk og beleven Adfærd ved Hoffet, eller i Kongens Tjeneste. Her forudskikkes
først en Udsigt over de forskjellige Hofværdigheder og de dermed følgende Pligter,
af hvilken vi allerede i det Foregaaende have meddeelt Uddrag. Derpaa beder
«Sønnen» om «Faderens» Vejledning med Hensyn til Maaden, hvorpaa man bedst
skal søge at komme i Kongens Tjeneste, de Manérer, den Klædedragt, og den
Tale, man da skal tilegne sig og anvende. Her giver «Faderen» ham for det første
det Raad, naar han kommer til det Sted, hvor Kongen opholder sig, først at
opspørge og gjøre sig til Vens med de Mænd, der formåa mest hos ham, samt
derpaa bede dem tale hans Sag, samt angive den bedste Tid og Anledning til
at fremstille sig for Kongen selv. Er det paa den Tid, da Kongen sidder til Bords,
bør man først forvisse sig om, at han er i godt Lune, eller ikke har alt for travlt
med vigtige Sager, i hvilket Tilfælde man heller bør vente til en anden Gang.
Men, heder det, er Kongen i blid Stemning, og har ingen paatrængende Forret
ninger den Dag, saa vent, indtil han paa det nærmeste er mæt, og lad dig da
forestille for ham. Da bør du være iført dine bedste Klæder, Hoser og Sko, Kjortel
og Kappe. Vælg dig til Hoser helst bruunligt Klæde; sort Skind gaar ogsaa an,
men intet andet Slags Klæde uden Skarlagen2. Din Kjortel bør og være bruun
agtig, eller grøn, eller rød, af godt og smukt Klæde. Dine Liinklæder skal du
lade gjøre af godt Lerred, men ikke af store Stykker; din Skjorte bør være kort,
1 Kongespejlet, Cap. 6—23.
1 Birkebeinernes røde Hoser omtales udtrykkeligt i Fortællingen om Bergens-Sommeren, se ovenfor
S. 299. Kongens Dragt var heelt igjennem bruunagtig i Slaget i Norefjorden, s. o. S. 158.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:52:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/7/0393.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free