Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
382 SVERRE SIGURDSSØN
ikke selv af dine Gjerninger, at det ikke maaskee kunde indtræffe, at man efter
en Tids Forløb, naar Hevn skal tages for anseede Mænds Drab, lader denne Hevn
ramme dig paa Grund af dine egne Ord».
«Naar du er i Slag til Lands, og skal stride til Fods, og staa i Spidsen af en
svinefylket Fylking1, da kommer det meget an paa, strax ved Sammenstødet at
hindre, at der bliver nogen Aabning eller noget Brud i den bundne (sluttede)
Skjoldborg; du maa vogte dig for, nogensinde at binde (slutte) din fremmeste
Skjoldrad under en andens Skjold. Vogt dig ogsaa for, i Fylkingen at slippe dit
Spyd fra dig, undtagen naar du har to, thi i Kampen til Lands er eet Spyd bedre
i Fylkingen end to Sverd2. Strides der til Skibs, da vælg dig to Spyd, som du
ikke skyder fra dig, et langskqftet, som godt kan naa fra Skib til Skib, et andet
kortskaftet, som er bekvemt at bruge ved Entring. Til Skibs benytter man sig
af forskjellige Slags Vaaben, enten tunge Paalstave3, eller lette Kaste-Gaflaker.
Med Paalstave skal du søge at faa en Fiendes Skjold tynget ned, og naar dette
lykkes dig, da søg at træffe ham med Gaflaken, hvis du ikke kan naa ham med
Langspydet. Det gjelder her lige saa fuldt som til Lands, at kæmpe i god Stem
ning og med vel rettede Hugg, og du maa ikke bortødsle dine Vaaben ved utidig
Bortkasten. Der er mange Slags Vaaben, som man godt kan bruge ombord, men
ikke til Lands, undtagen man er i en Borg eller et Kastell; saaledes for Ex.
Langorvs-Ljaaer, langskaftede Skjegg-Øxer, Slagbrande* og Stavslynger, Skjefte
fletter* og alskens andre Vaabenstene, Laasbuer, Haandbuer, og andre Slags Skud
vaaben, dog er Kvi* og Svovl det ypperste af alt. Blystøbte Hærsporer og gode
1 Dette var altsaa endnu, som man seer, den hyppigst anvendte Stilling.
* Af hvad der siges om Spydets Nytte i Fylkingen, sees noksom, at det aldeles udfyldte Bajonettens
Plads nu omstunder, og at Vigtigheden af dette Slags Vaaben ved Sammenstød mellem større Troppe-
masser var almindelig anerkjendt.
• Heraf, som af det Sted nedenfor, hvor Paalstave omtales, seer man tydeligt, at dette Vaaben var et
meget tungt Kastespyd, der hyppigst brugtes mod Skjoldet, der, naar den havde fæstet sig i dette ved de
Agnorer, der upaatvivlelig fandtes paa dets Odd, tyngede det saaledes ned, at den, som bar dem ikke til-
børligt kunde dække sig. Det forstaar sig, at dette, som andre lignende Vaaben, ogsaa kunde bruges med
god Virkning umiddelbart mod Mennesker, baade til Stik og Slag, men dets Hovedbestemmelse var dog
vistnok den nys nævnte. Sandsynligviis var Jernet fladt ligesom paa de nu hos Islænderne saakaldte Paal-
stave, der bruges som Spader.
4 Slagbrande ere, som man nedenfor seer, Bjelker der rejstes paa Ende, og bleve slupne ned, for at
slåa, medens den anden Ende var befæstet i et Slags Hængsel, omtrent som en Stangjernshammer. Slige
Slagbrande sigter maaskee Sverre til, hvor han siger (se ovenfor), at Baglernes «Brande» i Slaget ved Thors-
berg stode ham lige i Øjnene.
• Om Skjeftefletternes Udseende har man hidtil ej kunnet komme paa det Rene; man seer kun, at
det har været en Indretning til at kaste med, maaskee et Skaft med Kløft i Enden, til deri at anbringe
en Steen.
• I et Haandskrift staar «Jordkul,» her maa man ej tænke paa nogen Krud-Sammensætning; kun
paa brændbare Materialier for at sætte Hd paa Skibene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
