- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VII /
386

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

386 SVERRE SIGURDSSØN
der til den Ende ere anbragte paa Siderne. Derved slynges Stenene ud af den
og ind paa Fienden. Jo mere forskjelligartet dens Las er, saaledes at nogle Stene
ere store, andre smaa, desto bedre er det. Man plejer og stundom at gjøre Slynge
stene af Leer, fyldte med Smaasteen, og siden brændte, saa at de kunne taale
at kastes, thi naar de falde ned, springe de i Stykker, og kunne saaledes ej kastes
tilbage. Men til at bryde Steenvegge ned, bruges store Stene, lige saavel som naar
man fra et Kastell kaster Stene mod et Trækastell, der er opført af Belejrerne,
eller mod Axeltrærne af Hjulene under deslige Trækasteller, Stiger, Gravsviin,
o. a. d. Kogende Vand, smeltet Glas eller Bly er ligeledes godt Forsvarsvaaben
iet Kastell. Er et Gravsviin eller.en anden Maskine ført nær til Kastellet, saa
at kogende Vand ej kan skade dem, som ere derunder, er det godt at bruge jærn
beslagne Aase, fæstede til hvasse glødende Plovjern, og skyde dem ned i Træ
verket, saa at Jærnene staa efter, men Aaserne drages op. Dermed bør ogsaa
Beg og Svovl, eller kogende Tjære følge. Miner (Taalgrave) er ogsaa gode Vaaben;
de graves udenom Kastellet, jo dybere og smalere, og jo flere, jo bedre, især naar
Maskiner paa Hjul skulle drages mod Kastellet. Slige Miner skulle have mange
smaa Glugge, dog saaledes tildækkede, at de ej kunne sees ovenfor; de skulle
være fyldte med den mest muligt letfængende Ved, og naar Kastellet da angribes
fra Trækasteller eller Stiger eller andre Maskiner paa Hjul, skal man om Natten,
hemmelig udsende Folk, for at stikke Ild paa Veden i Minerne. Slynges der Stene
i saadan Masse over Vigskaardene, at Folk ej kunne være ude, er det godt at
rejse forsvarlige Stolper af tyk Eg, og lægge derover store, sterke Syller, som
oventil klædes med gode Egeplanker, over hvilken Beklædning der igjen lægges
et Lag af Jord, ikke mindre end 3 eller 4 Alen i Tykkelse: den hele Indretning
benyttes da som et Skjermtag til at optage Stenene. Paa samme Maade skal
man og mod Trækasteller rejse gode og sikre Stolper, højere end Kastellet selv.
Men bedre end alle de her opregnede Maskiner er dog en bøjet Skjoldjøtun1, der
udspyr Ud og Luer»2.
Af disse Beskrivelser over de forskjellige Slags Vaaben og Udrustninger faar
man den bedste Forestilling om, hvorledes det gik til i de ovenfor beskrevne
Slag og Belejringer, og fornemmelig ere Oplysningerne om Striden til Søs af
Interesse, da vi ellers ikke i Sagaerne selv finde saa omstændelige Beskrivelser,
at vi deraf kunne slutte os til alle Enkeltheder.
1 Hvad der herved skal forstaaes, vides ikke med Bestemthed. Her maa man nærmest tænke paa
Rør, der Hgnede dem, af hvilken den græske Ild udblæstes. Men det antyder sikkert ikke nogen tidligere
Anvendelse af Krudvaaben, end hidtil bekjendt.
1 Kongespejlet, Cap. 37—39.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:52:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/7/0404.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free