- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VII /
388

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SVERRE SIGURDSSØN
388
nemlig, som allerede havde sønderslidt Riget, slide ogsaa Folkets Hengivenhed
i lige saa mange Dele, og enhver af disse Herrer søger at skaffe sig Venner, som
han bedst kan. Derpaa tænker enhver af dem paa hvad Magt, Folkestyrke og
Rigdom han har i Sammenligning med Forgængeren, og enhver synes at han
har for lidet. Da begynde enhvers Venner at minde og tale om, hvor meget den
Konge kunde skaffe sig, der før styrede Riget, baade af Folk og Gods, eller andet,
han attraaede, og ved hver saadan Paamindelse er det næsten som om man op
eggede hver sin Høvding til at drage mere under sig, end han har. Derefter be
gynder enhver af disse Høvdinger at drage til sit Skatkammer den Skat, hvori
der er mindst Rigesbod, nemlig Avind. Smaa Sager samles sammen med Flid
og bruges til Forevending for heftig Vrede, den gode Frændskabs-Forstaaelse
begynder at spildes, og den, som før kaldtes Ven og Frænde, betragtes som en
übelejlig Person. Gjensidig Mistænkelighed opstaar, og saa snart Mistanker og
Sladderhistorier ere ude at gaa, er Tiden for de slette Folk kommen; da bringe
de sine Plove ud og saa deres Frø; og nu spirer Ufredens Afgrøde op, Begjær
lighed og Uretfærdighed tiltager, lige saa frækt Manddrab, Ran, Tyveri. Vil nu
en af hine Høvdinger straffe enkelte Uskikke i sit Rige, da flygter Vedkommende
til en anden af Høvdingerne, og foregiver at han uforskyldt er kommen ud for
sin Herres Vrede. Hiin tåger sig af ham mere af Skinsyge end af Godhed, han
søger nemlig kun at skaffe sig Venner i den andens Rige, der, hvis Uenighed op
staar, kan understøtte ham selv, og skade hiin. De, der saaledes have flygtet
formedelst Ugjerninger eller Lovbrud, begynde ligeledes at vise deres forrige Herre
Fiendskab, stifte Uvenskab mellem ham og den, under hvis Beskyttelse de nu
befinde sig, ja søge endog at hevne sig ved at øve Manddrab, Ran eller Tyveri
i hans Rige, som om de vare uskyldige, og han Aarsag i Alt sammen. Derpaa
begynde de slette Sæder at mangfoldiggjøres, thi Gud hevner sin Vrede saaledes,
at han, hvor som helst fire Enemerker i disse Høvdingers Rige støde sammen,
sætter et rullende Hjul, der drejer sig om Uroens Axler. Nu krænker man Frænd
skab og Svogerskab, man skaaner intet, thi saasnart eet Folk er deelt i flere Parter
mellem Høvdingerne, og disse blive uenige, tåger Almuen ikke i Betænkning at
følge sine Lyster, men forandrer frækt alle Landets gode Skikke, idet enhver
vælger sig sin Skik efter Behag, og frygter ikke længer nogen Straf, idet Høvdin
gerne selv ligge i Kiv og Uenighed. Og saasnart enhver stoler paa sin egen List
og Sluhed, da faa alle Ulykker Overhaand i Landet, Manddrab og Retsbrud til
tage, Kvinder blive deels røvede, deels forførte, der avles Børn i Egteskabsbrud
eller lovløst Samliv, nogle egte sine Beslægtede eller Besvogrede, andre lokke
gifte Koner fra deres Mænd. Bønder og Almue blive opsætsige og ulydige, vogte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:52:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/7/0406.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free