- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VII /
399

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1202. INGE BAGLERKONGES DRAB 399
Under saadanne Omstændigheder maatte den saakaldte Kong Inges Konge
dømme snart gaa til Grunde. Hans Beskytter, Biskop Nikolas, havde slaaet
Haanden af ham, og hans dygtigste Høvding, Reidar Sendemand, havde ved
Kapitulationen i Tunsberg tilsvoret Sverre Troskabsed. Om Sigurd Jarlssøn er
der ikke mere Tale, han maa sandsynligviis enten have holdt til andensteds eller
have forladt Landet. Bønderne omkring Mjøsen havde enten, ligesom Rigets
øvrige Indbyggere erklæret sig for Haakon, eller ventede kun paa Lejlighed til
at gjøre det, og Inge nærede allerede saa megen Mistillid til dem, at han havde
ladet alle større Rofartøjer og Ferjer, der fandtes i Mjøsen, bringe ud til Helge-
Øen, hvor han fremdeles opholdt sig, for derved, som han troede, at sikre sig mod
Overfald. Men forgjæves, thi hans egne Mænd der tilfulde følte det forvirrede i
hans Stilling, og vist heller ikke nogensinde havde troet paa hans kongelige Her
komst, men alene betragtet ham som et Redskab for Partiets Øjemed, pønsede
paa Svig; blandt dem nævnes især en vis Gunnar Lest, som han havde overøst
med Velgjerninger og gjort til den første Mand næst sig selv, men som ikke des
mindre indlod sig i hemmelige Underhandlinger med Bønderne, om at overfalde
og dræbe hans Herre. En mørk Høstnat satte en heel Deel Bønder efter Overlæg
og i Forening med en Deel af Inges Mænd, blandt hvilke rimeligviis den samme
Gunnar, over til Øen paa Smaa-Baade og Ferjer, landede übemerket, og nærmede
sig den Gaard, hvor Inge opholdt sig. Han sad endnu inde i Stuen og dråk med
sine Mænd, da en af Vagtmændene kom løbende ind, og raabte: «I sidder taabeligt,
Herre, Ufred er kommen paa Gaarden.» Inge sprang strax op, greb sine Vaaben,
og bød alle Mand skynde sig ud, for ikke at blive fangne inde. Han selv var den
første, som kom ud, og satte sig med de faa, der forbleve ham troe, kjekt til Mod
værge, men blev snart overmandet og faldt med de fleste af dem. Saaledes endte
han sin korte Kongetid hæderligere, end man af hans tidligere Übetydelighed
skulde have ventet. Da dette rygtedes til de Baglerflokke, der laa andensteds,
f. Ex. i Raumsdalen, paa Møre o. s. v., flygtede de hver til sin Kant, nogle til
Sverige, andre til Danmark, endnu andre til sine Frænder; flere anholdt ogsaa
om Kong Haakons Naade. Saaledes var hele Baglerflokken for den Gang ganske
tilintetgjort, og Landet havde efter saa mange Aars blodige Krige fuldkommen
Fred1. Haakon kunde med Tryghed begive sig tilbage, først til Bergen, siden til
Nidaros, hvor han tilbragte Vintren, forbeholdende sig til næste Sommer at foretage
sin egentlige Hyldingsrejse i Viken, hvorom han strax efter Juul ved Sendebud og
Breve lod Almuen og Sysselmændene saavel i Viken, som paa Oplandene underrette2.
1 Haakon Sverressøns Saga, kortere Bearbejdeise; i den længere, S. 216—217.
2 Sammesteds. Den kortere Saga lader Haakon tilbringe Vintren i Bergen, men dette er aabenbart

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:52:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/7/0417.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free