Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1188 — 1203. SYDERØISKE ANLIGGENDER 411
Ulster i Irland. Roligheden synes ikke at have været forstyrret paa Man i den
sidste Deel af Gudrøds Regjering, undtagen i 1182, da en vis Ragnvald, af den
kongelige Æt, under Gudrøds Fraværelse hjemsøgte Øen i Spidsen for en heel
Hob Folk, og dræbte nogle af dem, der vare satte til at forsvare Kysterne; det
var upaatvivleligt hans Hensigt at opkaste sig til Konge, men allerede Dagen efter
hans Ankomst samlede Indbyggerne sig imod ham, alle som een, og fældte ham
med Størstedelen af hans Skare1. Gudrød døde den 10de November 1187, efter
ladende de tre Sønner, Olaf, Ragnvald og Ivar, af hvilke han allerede i levende
Live havde bestemt Olaf, som egtefød, til sin Efterfølger, og ladet ham tåge til
Konge2, paalæggende Manværingerne at vise ham übrødelig Troskab. Men Olaf
var mindreaarig, neppe 14 Aar gammel, Ragnvald derimod allerede en voxen,
kraftig Mand, hvilken Manværingerne af den Aarsag langt heller ønskede til Konge.
Tilsidesættende Gudrøds Bestemmelse sendte de derfor Bud til Ragnvald, der
opholdt sig paa de nordlige Øer, maaskee som Statholder, maaskee og i et Slags
Forviisning, og tilbøde ham Kronen. Han var ikke seen til at tåge imod den (1188),
og herskede nu i en lang Række af Aar med megen Anseelse, især som Kriger,
thi det hed almindeligviis, at han var den mest krigerske Konge i alle de vestlige
Lande, og at han engang tilbragte hele tre Aar paa de gamle Søkongers Viis,
nemlig til Skibs, saa at han i al den Tid ikke en eneste Gang kom under nogen
sodet Bjelke3. Hans Broder Olaf maatte tåge til Takke med Øen Ljodhuus (Lewis),
der vel var en af de største blandt Øerne i Udstrækning, men ufrugtbar og tyndt
befolket, og som derfor kun daarligt forslog til hans og hans Mænds Underhold,
hvorfor han og, som det synes, maatte tåge sin Tilflugt til flere mindre lovlige
Midler. Saaledes fortælles det, at da den til Biskop i Hole paa Island udvalgte
Prest Gudmund Aressøn (om hvilken mere nedenfor) i Aaret 1202 rejste til Norge
i Selskab med den anseede og ædle Ravn Sveinbjørnssøn, for at lade sig indvie
af Erkebiskop Erik, og det Skib, hvorpaa han befandt sig, af Storm var fordrevet
til Sandø4, en af de mindre Øer søndenfor Ljodhuus, hvor Olaf og Biskoppen,
1 Ragnvald kaldes i den manske Krønike Søn af Eachmargadh; Aarstallet, som anføres, er 1172,
men da det staar mellem 1176 og 1183, maa det være Skrivfejl for 1182.
* Dette siges ikke udtrykkeligt i den manske Krønike, men det sees deraf at denne taler om Tro-
skabsed, som Indbyggerne havde svoret ham, og af at Ravn Sveinbjørnssøns Saga i 1202 kalder ham Konge.
8 Orkneyinga Saga S. 412.
* Saaledes i Ravn Sveinbjørnssøns Saga. Denne Sandø er maaskee Sandera i Nærheden af Barra,
i den sydligste Deel af den lange Ø-Række, der tilligemed Ljodhuus danner det saakaldte Long-Island.
I saa Fald maa Olaf enten have faaet hele Rækken, eller og paa egen Haand tiltaget sig Rettigheder
der. Men muligt er det og, at der strax ved Ljodhuus har været en liden 0 ved Navn Sandø, der maa-
skee kunde findes paa store Specialkarter. Sturlunga Saga 111. 17 nævner Øerne «Hirtir», hvilket vel er
«Hirta», nu «St. Kilda», langt vestenfor Long-Island.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
