Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
432 GUTHORM SIGURDSSØN
uden at de fleste Baglerhøvdinger nu have givet sig under ham, hvorfor jeg ikke
med saa liden Styrke vil begynde et saa voveligt Foretagende, eller overhoved
vække Uro i Landet, saa længe han er Konge». Dermed skiltes de ad, og Erling
begav sig over til Kjøbenhavn, hvor han blev om Vintren. Men da det var blevet
bekjendt, at Kong Haakon var død, strømmede atter de samme Bagler til ham,
der før havde tilbudt ham deres Tjeneste ved Skanør, og fornyede deres Anmod
ning om at stille sig i Spidsen for dem og danne en Oprørsflok. Nu gjorde han ikke
længer Vanskeligheder ved at opfylde deres Begjæring, og Flokken begyndte at
rejse sig. Den forstærkedes ved Flygtninger fra Norge, blandt hvilke Sagaen
nævner en Thorleif Skaalp, og Anund Lunns Sønner Odd Ran og Arnbjørn Trold.
Kong Valdemar selv begunstigede Foretagendet, og tilsagde Erling foreløbigt
sin Hjelp. Flere og flere forhenværende Bagler kom til, og de sendte Bud op til
sine Venner i Viken, om at slutte sig til dem, og møde dem i Aalborg ved Faste
tiden. Denne Opfordring fulgte endog Høvdingerne, Reidar Sendemand, Philip
af Veigen, Jon Drottning, Salve Disesøn, og begave sig til bestemt Tid ned til
Aalborg, hvor de gik Erling til Haande1.
Den listige Biskop Nikolas vidste vel Besked om at Erling samlede en Flok,
og besluttede strax at benytte Omstændighederne til sin egen og sin Families
Fordeel. Han kunde ikke længer paaskyde de kirkelige Interesser og tilsyneladende
gjøre sine eensidige politiske Planer til eet med dem: han maatte ligefrem optræde
som Politiker og Partihøvding, og af hans Fremgangsmaade med Hensyn til Erling
viste det sig tydeligt, hvad der den hele Tid havde været hans Formaal, endog
da han tilsyneladende erkjendte og forsvårede den saakaldte Kong Inge, der
uden al Tvivi fra først af havde været bestemt til at forsvinde, naar det belejlige
Øjeblik for Nikolas indtraf. Inge var nu allerede død, og belejligere Tid kunde
der ej være for Nikolas til at fiske i rørt Vand end denne, da en umyndig Konge
sad paa Tronen, Regjeringen var kommen i ærgjerrige Krigeres Hænder og en
ny Borgerkrig var nær ved at udbryde. Han begav sig ned til Kong Valdemar
i Danmark, der, som vi vide, selv troede at have eventuelle Fordringer paa Norge,
og spurgte ham, om han agtede at understøtte Erling. Kongen svårede ja, og at
han havde lovet Erling det for Frændskabs Skyld. Biskoppen ytrede sin For
undring over, at en saa viis Fyrste som Valdemar vilde tillade en fremmed Oprørs
flok at samle sig i hans Rige, og understøtte dens Anfører, hvis Herkomst ingen
1 Haakon Sverressøns Saga, vidløftigere Bearbejdeise, i Fornm. S. IX. S. 70, 78; kortere, Cap. 4.
Af de ovenfor først nævnte Bagler, som synes at have været Høvdinger, uden dog tidligere at have været
omtalte, kaldes Odd Ran ogsaa Odd Tand, Odd Tanne, Odd Runn, uden at man veed, hvilket Navn
er det rette.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
