- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VII /
434

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GUTHORM SIGURDSSØN
434
første Egteskab havde været gift med den danske Kongefrænde Henrik Skatelær,
maa Nikolas have regnet det derfra, at Dronning Ingerid var Syskendebarn til
Ingeborg, Kong Valdemars Farmoder1. Det kom, som man seer, for Nikolas kun
an paa, ved ethvert Middel at skaffe sin Systersøn Magten, for siden at bruge ham
som sit Redskab. Og saavel for at man ikke skulde ane dette Øjemed, som for at
gjøre det muligt for Philip at aspirere til Kongenavnet, var det nødvendigt, at
han saa meget som muligt udhævede hans foregivne Slægtskab med begge Konge
huse, men derimod lod hans nærmere Slægtskab med ham selv hvile i Skyggen.
Den samme Fremgangsmaade anvendte han og, som vi erfare, senere hos Paven,
for at stemme ham gunstigt for Philip2. Kong Valdemar smagte paa dette For
slag. Biskoppen talede oftere med ham derom, og opbød alle sine Kunster. Til
sidst fik han ham overtalt til at gaa ind paa Planen, for saa vidt som han samtyk
kede i, at Philip skulde blive Høvding over Baglernes Flok og faa Kongenavn,
hvis Baglerne selv intet havde derimod. Til Sommeren skulde han selv indfinde
sig i Norge med en Hær og Flaade, for at bringe dette Anliggende i Orden. Da
Biskoppen havde faaet dette Løfte, vendte han tilbage til Norge3.
Imidlertid havde Erling, som af Taarnet eller Steenveggen paa Visingsø,
hvor han foregav at have siddet fangen, sædvanligviis kaldtes Erling Steinvegg,
i Forbindelse med de Baglerhøvdinger, der havde søgt ned til ham, udrustet en
betydelig Flaade af Skuder, hvormed han drog over til Viken. Her gik Indbyg
gerne ham strax til Haande, hvor han viste sig, indtil han kom lige til Oslo. Han
traf her Biskop Nikolas, og tilkjendegav ham sit Ønske om at maatte stedes til
Jærnbyrd, for at bevise sin Herkomst. Denne Anmodning var højst übelejlig
for Nikolas, som ej vilde have ham, men Philip, paa Tronen, uden at han dog ved
et bestemt Afslag vovede at bryde med ham og Baglerne. Han gjorde derfor
først Udflugter, og foregav, at han ej kunde tillade at det skede i Oslo; men Høv
dingerne og de ypperste Mænd lagde sig imellem, og Biskoppen maatte derfor
holde gode Miner og erklære sig villig til at efterkomme hans Forlangende. Han
fordrede kun, aabenbart i den Hensigt at udhale Tiden, at Prøven skulde aflæg
ges i Sarpsborg. Erling gik ind paa dette, begav sig til Sarpsborg, og underkastede
sig den foreskrevne Faste til Jærnbyrden. Fasten var allerede til Ende, og Erling
færdig til at aflægge Prøven, da Biskoppen, der indfandt sig for at overvære den,
sagde, at siden Danekongen nu snart var at vente til Tunsberg, var det bedst
1 Se Slægttavlen til foregaaende Bind, Nr. 3.
» I Pave Innocents den 3dies Brev af 7de Juli 1211 (Baluz. ep. Inn. XIV. 73), staar der nemlig udtryk-
keligt, at Philip nedstammede fra de berømmelige Konger Magnus (Barfod?) og Inge: en Mening, som
alene Nikolas kan have bundet ham paa Ermet.
8 Den vidløftigere Guthorm Sigurdssøns Saga, 80—84.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:52:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/7/0452.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free