Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1204. KONGEVALG I NIDAROS 439
disse fem Tronprætendenter, uden at man kunde komme til Enighed. Da blev
det besluttet at sætte Ørething, og overlade til Bønderne selv, som allerede vare
komne til Byen fra alle Fylker, at tåge sig en Konge. Efter en enkelt Saga-Beret
ning1 skulde Haakon galen allerede ved sin Ankomst til Throndhjem have ladet
tilstevne Ørething for at vælge en Konge; men da det synes noget forunderligt,
og vilde have været alt for mistænkeligt, om Haakon endnu før Guthorms Død
skulde have indbudt Thrønderne til at raadslaa om hvo der skulde være hans
Efterfølger, maa man formode, at det Thing, der just skulde holdes, og hvortil
Bønderne strømmede sammen, var det sædvanlige Frostathing, hvilket, som vi
have seet, ogsaa kunde holdes, og nu vel altid holdtes, i selve Nidaros2.
Ørethinget blev sat, de forstandigste Mænd fra hele Thrøndelagen vare der
tilstede, og Erkebiskoppen3 lod, for end større Højtideligheds Skyld, St. Olafs
Skriin bære derud, idet han selv med alle Chorsbrødrene fulgte det i Procession.
Det første Spørgsmaal, om Bønderne efter Lovene vare berettigede til selv at vælge
sig Konge, det vil sige, ej i Fleng men mellem de forskjellige Descendenter af
Kongehuset, besvåredes med eenstemmigt Ja. Derpaa gik man over til at raad
slaa om de enkelte Personer. Man blev strax enig om, at der ej kunde være Tale
om andre af de fem, end dem, der virkelig vare af kongeligt Blod, nemlig Haakon
galen, Inge Baardssøn og Sigurd Kongsfrænde4. Bønderne syntes bedst om den
sidste, der var en sagtmodig, retsindig, jevn og vennesæl Mand; men andre ind
vendte, at han ikke var skikket til at styre et Rige, fornemmelig naar der var saa
farlig en Ufred for Haanden, som nu, og at man derfor vilde være bedre tjent med
den krigerske Haakon. Dette var ogsaa alle Krigsmændenes Ønske. Men Bøn
derne svarede, at de ej vilde have nogen Konge, der paa fædrene Side var af
gautsk Herkomst: de vilde heller have hans sammødre Broder Inge Baardssøn,
der stod Kongeætten lige saa nær som han, men dertil var norsk af Fødsel, odel
1 Den vidløftigere Kongesaga hos Claussøn, Fornm. S. IX. 91, 97. Den kortere, Cap. 4. lader Ørething
tilstevnes efter Guthorms Død.
2 Se ovenfor B.VI. S. 407, hvor det er viist, at Frostathing maa have været holdt noget ud paa Som-
meren. Erkjender man Rigtigheden af den her ovenfor fremsatte Mening, at det var til det almindelige
Frostathing, Bønderne just paa denne Tid kom sammen, have vi her endog et bestemt Datum for, naar
Thinget samledes, nemlig en Ugedag, der bestemtes enten efter Lafransmesse (10de August), eller Marie-
messe fyrre (16de August). Hvad der end mere bestyrker Rigtigheden af Antagelsen, er den udtrykkelige
Angivelse, at der til dette Thing kom en Mængde af alle de forstandigste Mænd i hele Thrøndelagen sam-
men, thi dette vilde neppe have været Tilfældet med et blot og bart Hyldingsthing.
8 Den kortere Bearbejdelse af Sagaen, Cap. 4, nævner her urigtigt Erkebiskop Thore i Stedet for Erik.
4 P. Claussøn har her «Sigurd Baardssøn», hvilket er aabenbart urigtigt, da der nys før er Tale om
Sigurd Kongsfrænde, og Sigurd Baardssøn, Inges yngre Halvbroder af Faderens andet Egteskab, nu des-
uden var en Dreng, og dertil ikke af Kongeæt, saa at han ej under nogen Omstændighed kunde komme i
Betragtning. .-’« : . : -. . . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
