Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442 INGE BAARDSSØN OG ERLING STEINVEGG
af Vaagen. De øvrige fulgte, den ene efter den anden, og saaledes sejlede de Dag
og Nat, indtil de kom til Tunsberg, hvorfra Biskoppen begav sig ind til Oslo.
Kort efter at Baglerne havde forladt Bergen, indtraf Birkebeinerne med en betyde
lig Styrke og store Skibe, men da Vinterdag allerede var forbi, fandt de det ikke
raadeligt at forfølge Baglerne, og vendte tilbage igjen til Throndhjem, hvor Kongen
og Jarlen tilbragte Vintren, medens Baglerne holdt sig i Viken, Nikolas i Oslo og
Erling i Tunsberg. Imidlertid hvilede ikke Vaabnene. Begge Partier sendte for
skjellige Troppe-Afdelinger til Oplandene, der strejfede om hist og her, og søgte
ved alskens Overfald og Smaafejder at tilføje hinanden al den Skade, de kunde.
Saaledes nævnes blandt Anførerne for Birkebeinernes Streifhobe Ulf Hane, Harald
Kesja, Gudleik Flotbytta, blandt Baglernes Thoralde Augessøn, Gudleik Skreidung,
Benedikt af Gumanes hjemme paa Ringerike, og Jon Gridmand paa Valdres.
Disse overfaldt om Vintren en af Inges Tilhængere, ved Navn Narve Spjot, der
ligeledes synes at have holdt til paa Valdres. Han selv blev dræbt med mange af
sine Mænd, de øvrige undkom til Sogn. Biskop Nikolas sendte en Skare op til
Valdres, for at bemægtige sig Baard Guthormssøns Sønner, Kongens Halvbrødre,
Guthorm og Skule, der opfostredes hos deres Morfader Erling paa Kviden. Denne
fik i Betids Nys herom, og sendte strax Drengene bort til en afsides Skovbygd,
hvor de forbleve i god Behold, saa længe Baglerne vare der oppe; da disse med
uforrettet Sag vare vendte tilbage, sendte han dem til Kong Inge, hos hvem de
siden forbleve.
Denne samme Vinter efter Julen (altsaa i Januar 1205) holdt Haakon Jarl
endelig Bryllup med Fru Christina1, hvad enten han nu ligefrem trodsede Erke
biskoppens Forbud, eller havde erhvervet pavelig Dispensation, eller havde faaet
Erkebiskoppen overtalt til at give sit Samtykke. Det sidste er ikke usandsynligt,
thi den gamle, blinde Erkebiskop følte sig nu saa svag og træt efter mange Gjen
vordigheder, at han endelig besluttede at frasige sig sit Embede, og lade en anden
vælge i sit Sted. Han kundgjorde dette for Chorsbrødrene, og der blev i den An
ledning holdt mange Møder, indtil endelig Valget faldt paa en Mand udenfor
deres Midte, nemlig den forstandige og almindeligt afholdte Thore Gudmundssøn2,
Chorsbroder ved Hallvardskirken i Oslo. Erkebiskoppen lod ham imidlertid kalde
til sig, uden at melde ham, hvad der var hans Hensigt med Indkaldelsen. Thore
rejste saa snart som muligt, og kom til Throndhjem henimod Vaaren. Da aaben
barede Erkebiskoppen ham, at man vilde vælge ham til hans Eftermand. Med
1 Den kortere Kongesaga Cap. 4 lader, urigtigt, Haakon egte Christina allerede før Kong Guthorms
Død.
2 Hans Fader Gudmund kaldes Gudmund flate.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
