Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INGE BAARDSSØN OG ERLING STEINVEGG
448
de nu roede op ad Elven til Naustdalsfossen (Trollhætten). Her satte de Ild paa
Fartøjerne, og begave sig over Marker og Eidskogen til Oplandene, hvor de endnu
traf Erling Steinvegg paa Helgeøen. Efter Julen begav Erling Steinvegg sig til
Tunsberg, og de øvrige Baglerhøvdinger hver til sin Syssel, hvor de med sær
deles Iver lode bygge Skuder, for, naar Vaaren kom, ikke at være aldeles uden
Krigsfartøjer. Saaledes lod Philip af Veigen, der havde Borgesyssel, bygge to,
Asbjørn Kop paa Follo een, Thoralde Augessøn i Oslo een, Orm lange i Odinsø
(Onsø) een, Gudolf paa Blakkestad (i Asker) og Gunnar Aasessøn i Lider to,
Reidar Sendemand i Drammen to, Simon Kyr og Ragnar Gamalssøn i Bevje1
een, Arnthor Foka i Bergheimshered een, Thord Dokka een, Hundulf Hetta
og Gunne lange i Skien to, Gyrd Benteinssøn i Visedal2 een, Thorstein Thjov3
een, og Jon Drottning ved Elven to. I alt byggedes 24 Skuder, medens Erling
selv skaffede den største Deel af Mandskabet4. Da Baglerne droge sydefter fra
Hedemarken, indfandt igjen Birkebeinerne sig i deres Sted, og to af Inges Sys
selmænd, Frederik Slafse og Gjavvald Gaute, toge sit Sæde i Hamar, men ikke
uden en betydelig Troppestyrke, da de altid maatte være belavede paa Over
fald af Baglerne, af hvilke flere Sværme endnu strejfede om paa Oplandene, og
som desuden begunstigedes af Biskop Ivar, der, om han end havde forligt sig
med Kong Haakon, ikke desto mindre hadede hans Frænder og Birkebeinerne af
inderste Hjerte5.
Tilstanden i Viken og paa Oplandene maa i denne Tid have været beklagelig,
thi formedelst Ufreden maatte Sysselmændene, hvad enten de hørte til Baglernes
eller Birkebeinernes Parti, have store Skarer af Krigsfolk om sig, saavel naar de
sad i Ro, som især naar de rejste om i Syslen, og da der ikke længer var nogen
Haakon Sverressøn til at holde de raae Krigere i Tøjle, kan man være forvisset
om at Bønderne maatte lide den største Overlast, og at Krænkelser af Huus
freden og Ejendomssikkerhed hørte til Dagens Orden. Et Exempel herpaa er os
opbevaret, fornemmelig, som man kan see, fordi Voldsmanden ved denne Lej
lighed fik Løn som forskyldt. Baglerhøvdingen Jon Drottning havde, som det
nys er omtalt, Syssel øster ved Elven, hvor han lod to Skuder bygge, og rejste
imidlertid heel mandsterk om i sin Syssel paa Gjesterier. Blandt dem, han gjestede,
1 Dette er enten Bevjaa i Ranrike ved Oddevalle, eller Bevøen ved Nordspidsen af Jeløen.
* Visedal er det Dalføre, som dannes af det nuværende Gerestads og Søndeleds Sogn. Hvis P. Claus-
søn ikke har skrevet Fejl, har altsaa denne aller østligste Deel af Agder været underkastet Baglerne.
8 P. Claussøn tillægger: «Skottenes», hvilket vistnok er Fejl enten for Sotanes i Ranrike eller Slaat-
tenes ved Langesund.
4 Listen over disse Sysselmænd er fuldstændiggjort ved at sammenholde begge Sagabearbejdeiser.
6 Inge Baardssøns Saga, Cap. 7, udførl. Bearb. hos P. Claussøn, i Fornm. Sogur IV. S. 114—116.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
