Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1206. BAGLERNES NEDERLAG I BERGEN 467
og paa begge Sider brugtes alle de Vaaben, som vare forhaanden; omsider lykkedes
det Baglerne at faa hugget Tougene over, og slippe bort fra Bryggerne, deels ud
paa Vaagen, deels over til Munkebryggen, idet de opfiskede alle dem af deres
Kammerater, som havde søgt sin Frelse ved at styrte sig i Våndet, og siden lige
ledes toge de andre ombord, der havde flygtet ad den anden Kant ud af Byen.
Baglernes Folketab maa have været stort, og for saa vidt kunde Birkebeinerne
siges at have faaet Hevn for Nederlaget i Nidaros. Men for Resten blev Sejren
uden nogen Nytte for dem, thi Skibene og Byttet vandt de ej tilbage, og det
lykkedes endog Baglerne, under Flugten fra Bergen, at tilføje dem betydelig
Skade. De roede nemlig ikke ud ad Leden, men norden om Hordvik ind i Arne
fjorden — om det var med den Plan, at bemægtige sig Birkebeinernes Fartøjer,
eller kun fordi deres Vej faldt saaledes, angives ikke. Da den Vagt, Birkebeinerne
havde efterladt, saa den fiendtlige Flaade komme, hugg de strax Fartøjerne læk,
og gjemte sig i Skoven, men i den store Hast havde de ikke hugget Hullerne
større, end at Baglerne med Lethed fik stoppet de fleste; ogsaa den største Deel
af Takkelagen blev funden, og Baglerne kunde saaledes endnu samme Aften ro
bort med 13 Skuder. Da de kom til Vikingevaag, blev Erling liggende der med
Storskibene, medens Philip af Veigen drog nordefter med de nys erobrede Far
tøjer, da man sandsynligviis havde bragt i Erfaring, at de Langskibe, Haakon
Jarl havde efterladt ved Hindøerne, i Stedet for, som han havde befalet, at ro
Dag og Nat indtil de naaede Nidaros, endnu ikke havde passeret Stad, men laa
ved Silden og ventede paa Bør, saa at man kunde gjøre sig Haab om at over
rumple dem. Befalingsmændene, Andres og Benedikt, havde vel ladet en Sex
æring lægge sig sydligst i Ulvesund1, for at holde Udkig, men da Folkene paa
denne saa de 13 Skuder nærme sig, og gjenkjendte dem som de selvsamme, Jarlen
havde haft sydover, roede de tilbage og meldte at der ingen Fare var paafærde.
Paa Langskibene tog man nu Tjeldene ned, og roede længer ind i Fjorden. Imidler
tid kom hine Skuder nærmere, og man saa nu, at de ej, som før, bare Skjolde
ved Stavnen. Da merkede Birkebeinerne Uraad, og roede af alle Kræfter mellem
Sellø og Barmen ind til Moldefjorden, medens Skuderne halede sterkt ind paa
dem. Da de naaede Land, løb de strax fra Borde; nogle styrtede sig endog i Søen,
for desto hurtigere at komme i Land; men Baglerne vare dem lige i Hælene,
dræbte Andres Dritljod med en heel Deel Folk, bemægtigede sig Skibene, og
gjorde et rigt Bytte. Derpaa vendte de med de erobrede Skibe tilbage til Vikinge
1 Ulvesund er mellem Vaagsø og Fastlandet. Mellem Vaagsø og Halsen af den Halvø, der danner
Stadtlandet, ligge Øeme Sellø og Barmen; inden for dem skærer Moldefjorden sig ind til det saakaldte
Kjøds-Eid.
31— Munch: Det norske Folks Historie. VII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
