Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1207. ERLING STEINVEGGS DØD 473
deres Ligemand til at blive Konge, nu maaskee havde lettere ved at see ham hæve
sig til Kongeværdigheden fra at være Jarl. Herom blev der nu brevvexlet paa
det ivrigste mellem Jarlen og Biskoppen, der tillige havde mange hemmelige
Sammenkomster med de fornemste Bønder for at sikre sig deres Bistand. Jarlen
holdt imidlertid gode Miner med de andre Krigshøvdinger saavel som med Mand
skabet, der vilde have en af Erlings Sønner paa Tronen, og ytrede kun, naar der
tåltes om Sukcessionen, at der var godt Raad paa Konger, siden man havde
Erlings begge Sønner at vælge imellem. Hermed lode de andre sig for det første
stille tilfreds.
Da der var henledet en fjorten Dages Tid efter Paaske (6te Mai), havde Jarlen
og Biskoppen endelig sikret sig saa mange Tilhængere blandt Bønderne, at de,
som man maa formode, ansaa sig nogenlunde visse i sin Sag. Thi da droge Bag
lerne med hele deres Styrke over til Borg, medbringende Erling Steinveggs Sønner,
og lode tilstevne Borgarthing for her at holde Kongevalg og Kongehylding. Her
indfandt sig og, som det forstaar sig, Biskop Nikolas. Thinget holdtes paa Marie
Kirkegaard, men Biskoppen og de fornemste og mægtigste Bønder, hvoraf vel
de fleste allerede vare vundne for Philips Interesse, vare inde i Kirken og af
gjorde foreløbigt Sagen ganske paa egen Haand og for lukte Døre mellem sig
selv, uden at bryde sig videre om, hvad der forhandledes udenfor. Her stod
Reidar Sendemand op, talte om det Tab, man havde lidt ved Kongens Død; og
om den Nødvendighed, der nu var forhaanden til at tåge en ny Høvding over
Flokken; her var der, sagde han, ingen Vanskelighed at træffe et Valg, thi man
havde jo begge Erlings Sønner at tåge til, hvad enten man nu helst valgte den
som Krigsfolket, eller den som Bønderne syntes bedst om. De forsamlede Bønder
svarede i Førstningen intet herpaa, da de mægtigste iblandt dem, og de som
sædvanligviis plejede at raade, endnu vare inde i Kirken. Men der blev nu sendt
Bud efter dem; de kom ud paa Thinget, og den meest anseede af dem tog saa
ledes til Orde: «Det er ganske vist uomgængelig nødvendigt, at vi nu alle sammen
vælge os en fælles Høvding for Flokken, thi her er en stor Styrke af Folk og
Skibe, der nok, hvis alt skal gaa godt, kunne behøves mod Birkebeinerne. Men
derfor have og vi Bønder opgjort vor Beslutning. Vi mene som saa, at det ej
er Barneverk at overtage en saa vanskelig Sag, der udkræver en Mand, som baade
er forstandig og dertil øvet, saavel i Hærstyrelse som i at skifte Ret mellem
Bønderne. Vi ville have en Konge, som vi kunne have Værn af. Dertil er nu
den bedste Lejlighed, saasom vi her have Philip Jarl, Systersøn af Kong Inge
Haraldssøn, den bedste Konge, Landet i Mands Minde har haft, og bekjendt
som en brav Mand; ham ville vi derfor give Kongenavn, om I samtykke deri».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
