Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1206. BIRKEBEINERNE DRAGE MOD BAGLERNE I TUNSBERG 477
østover lige mod Neset. Da skyndte de sig afsted alt hvad de kunde, for at komme
dem i Forkjøbet, toge Tjeldene ned og satte Kursen indenfor Aur (Jomfruland)
og tvers forbi Langesundsgabet. Men da de kom til Staværn, vare Birkebeinerne
allerede borte, og sejlede ind til Sundene (ved Grindholmesund eller Vrængen);
det lykkedes kun tre af Baglernes Styrmænd, Bjørgulf Baat, Erik Berg og Skæring,
med hver sin hurtigsejlende Skude at komme noget forud for Birkebeinerne og
bringe Kong Philip Bud om deres nær forestaaende Ankomst. Philip lod strax
blæse hele Mandskabet til Møde oppe paa Haugene, og spurgte, hvad man skulde
gribe til, enten at gaa ombord paa Skibene og stride med Birkebeinerne, eller
oppebie dem i Byen, eller endelig at flygte op i Landet, hvilket efter hans Me
ning var det raadeligste, da deres Styrke var alt for liden i Sammenligning med
den fiendtlige. Men den tapre Arnbjørn Jonssøn vilde ikke vide af nogen Flugt.
«Lader os,» sagde han, «gaa ombord paa de tre store Skibe, og værge os som
Mænd; der ville vi længe kunne forsvare os, om vi endog ere færre i Antal.» De
øvrige bifaldt hans Ord, og saaledes gik man da ombord i det største af Skibene,
nemlig det som Philip af Veigen havde ladet bygge. Her tog Arnbjørn med sin
Skare Plads i Forstavnen, Kongen selv med sin i Bagstavnen. Det lader næsten
til, at man ikke havde Folk nok til at bemande de to andre. Ikke længe efter
kom Birkebeinerne, lagde til ved Rossenæs, væbnede sig, og roede derpaa til
Angreb mod Baglerne. Men Arnbjørn Jonssøn blev haardt skuffet i sin Forvent
ning om Krigskammeraternes Tapperhed. Aldrig saa snart vare Birkebeinerne
komne i Skudmaal, førend Baglerne gave sig til at flygte op paa Bryggerne, først
Kongeskaren i Bagstavnen, siden Arnbjørns Folk. Arnbjørn selv var yderlig
forbitret. «Aldrig mere vil jeg trives,» sagde han, «om jeg nu maa fly, og dog er
der ingen anden Udvej !» Med disse Ord sprang ogsaa han op paa Bryggen. Birke
beinerne sprang efter, men det tog nogen Tid, inden de kom op paa Bryggen,
da Langskibene overalt laa dem i Vejen; denne Frist kom Baglerne til Gode,
saa at de slåp ud af Byen og op over Frode-Aasen, uden at de tabte flere end
een Mand, en Ledingsmand ved Navn Thorbjørn Skeiv. Birkebeinerne gjorde
ved denne lette Sejr et overvættes rigt Bytte, thi de bemægtigede sig ikke alene
de store nye Skibe, men ogsaa dem, som Baglerne tidligere havde taget ved Over
faldet i Nidaros, foruden alt det Gods, Baglerne ved deres hastige Flugt havde
ladet blive tilbage. Imidlertid kunde de ikke tåge alle Storskibene med, sand
synligviis vare hine tre neppe engang i sejlfærdig Stand, derfor bleve de opbrændte,
saavel som Gesteskaalpen og Lyrten, tiUigemed et andet stort Skib; Guldbringen
derimod, og de andre store Skibe beholdt de1.
1 Inge Baardssøns Saga, Cap. 16. Vidløftigere Bearbejdelse hos Peder Claussøn S. 152.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
