Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INGE BAARDSSØN OG PHILIP SIMONSSØN
492
Sympathier og Antipathier altid hos ham afgave sterkere bestemmende Grunde
for hans Handlinger, end Hensyn til Fædrelandets Vel. Men hvilke nu end hans
Bevæggrunde ved denne Lejlighed monne have været, er det vist nok, at han
gjorde Fædrelandet den største Tjeneste ved at gribe Initiativet til et endeligt
Fredsfordrag. Erkebiskop Thore var strax rede til at række ham Haanden i
dette gavnlige Verk, og begge disse mægtige Prælater forenede sig saaledes om
at virke for Freden. Da Biskop Nikolas var kommen tilbage til Oslo, aabnede
han Underhandlingerne ved at skrive Breve baade til Birkebeinerne og Baglerne,
med Anmodning om at de vilde forliges. Sandsynligviis har ogsaa Erkebiskop
Thore paa sin Kant tilskrevet dem, i det mindste Birkebeinerne, og disse maa
have modtaget Brevene i Bergen paa samme Tid, som Philip og Baglerne mod
toge Biskop Nikolas’s Brev i Haugesund. For øvrigt synes man at maatte for
mode, at begge Parter allerede tidligere paa Høsten have vidst Besked om, at
Underhandlinger vare i Verk, og at dette kan have bidraget noget til at Birke
beinerne holdt sig saa længe uvirksomme ved Seløerne, medens Baglerne laa stille
i Bergen. Ja det tør endog være ruuligt, at dette staar i Forbindelse med Reidar
Sendemands ovenfor omtalte Forslag, at tåge Drengen Haakon Haakonssøn til
Konge1.
Fyrsterne, der nu noksom maatte have overbeviist sig om, at der ikke kom
noget ud af den evindelige Kamp, saa længe Kræfterne vare saa jevnt fordeelte,
som nu, lyttede med større Villighed til Fredsforslaget, end deres Krigere, der
deels betragtede Krigen selv som sin Levevej, den de nødig ønskede at opgive,
deels ogsaa havde tabt Gods og Penge, som de gjerne vilde vinde tilbage, lige
som de og endnu havde mangen Privathevn at udføre. Men i de strengeste Vinter
maaneder var det under enhver Omstændighed umuligt at fortsætte Striden, og
begge Parter havde derhos sandsynligviis deres meste Opmerksomhed henvendt
paa den Kamp, som nu rasede mellem Erik Knutssøn og Kong Sverke Karlssøn
i Sverige, og hvis endelige Udfald neppe vilde blive uden Indflydelse paa For
holdene i Norge, da Erik Knutssøn, der var saa nær beslægtet med Haakon Jarls
Hustru Christina, maatte ansees som Birkebeinernes Ven, og, hvis han sejrede,
blive dem en god Støtte, medens derimod Sverke, der stod i det nøjeste Ven
skabsforhold med Danmark, maatte, om han beholdt Magten, kunne bidrage
meget til at fremme Kong Valdemars Planer i Norge og understøtte Baglerne.
Man kjender meget lidet til de nærmere Omstændigheder ved denne Krig; der
siges at Erik Knutssøn efter Nederlaget ved Elgjaraas flygtede til Norge i tre
Aar, hvilket enten kan betyde at han opholdt sig der i hele tre Aar, eller, hvad
Se ovenfor S. 486—488.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
