- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VII /
499

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1208. FREDSFORLIG VED HVITINGSØ 499
havde vovet at paastaa. Dagen efter gik ogsaa Fæstemaalet for sig, og begge
Parter vendte tilbage hver til sit, Birkebeinerne til Bergen, og Baglerne til Tuns
berg.
Saasnart Kong Inge var kommen hjem til Bergen, sendte han Dagfinn Bonde
med fem vel bemandede Skuder til Tunsberg, for at hente Philips kongelige Segl,
og medgav ham Brev desangaaende. Han fremførte sit Erende, men Philip, der
vistnok allerede havde modtaget fuldstændig Instruktion af Biskoppen om hvor
ledes han skulde bære sig ad, svarede at han ej kunde udlevere Seglet, førend han
havde hørt sit Raad og sine bedste Mænd desangaaende, og bad Dagfinn vente
saa længe. Faa Dage efter lod han holde Haugathing, og lyste her for sine Mænd
saavel som for Tunsbergs Borgere og Bønderne fra Vestfold, hvilket Forlig han
havde sluttet med Kong Inge, og lagde ikke Dølgsmaal paa at han havde sam
tykket i at aflægge sit Kongenavn og udlevere sit kongelige Segl, hvilket de til
stedeværende Sendebud fra Kong Inge nu skulde modtage, men lagde til, at han
aldrig vilde have gaaet ind paa dette ydmygende Vilkaar, hvis Birkebeinerne
havde holdt deres Ord og ikke indfundet sig mandsterkere til Mødet end Aftalen
var. Da svarede de forsamlede Baglere, at da Birkebeinerne ikke havde holdt
deres Ord, behøvede Philip heller ikke at holde sit Løfte, og at enhver den skulde
faa en Ulykke, som lod Kongens Segl føre bort; vovede nogen at tåge det, skulde
han miste Haanden. Dagfinn indsaa Umuligheden af at faa Seglet, og bad derfor
kun om Tilladelse til at drage hjem igjen, og sige sin Konge Svar. Philip, der
oprigtigt ønskede at vedligeholde Freden, og som neppe engang havde holdt saa
ivrigt paa Kongenavnet, hvis det ej havde været for Baglernes og sin Fæstemøs
Skyld, sagde til Dagfinn: «far hjem med Fred, og sig din Herre, at mit Raad og
mine Mænd ej vilde tillade at mit Segl udleveredes, men at jeg for min Part er
tilfreds med, at Folk kalde mig som de ville, baade her og nordenfjelds; heller
ikke forlanger jeg større Deel af Riget, end den, hvorom vi ere forligte med Birke
beinerne. Denne Besked kan du bringe Kong Inge og Haakon Jarl.» Da Dagfinn
kom hjem med dette Erende, svarede Inge kun lidet dertil, men Haakon Jarl
derimod tilkjendegav sin Forbitrelse ved mange Eder og Vredesord, ligesom ogsaa
Birkebeinerne ytrede megen Misfornøjelse, da de hørte at Philip fremdeles lod sig
titulere som Konge af Baglerne og Vikværingerne1.
Philip forelagde, som det var aftalt, Paven sin Sag til Afgjørelse. Vi have
ikke længer det Brev, som han, eller rettere hans Morbroder Biskop Nikolas i den
Anledning skrev til Paven, men vi have en Skrivelse, som Paven paa Grund deraf
ndfærdigede til Erkebiskoppen og de øvrige Biskopper i Norge, og af denne Skri
1 Inge Baardssøns Saga Cap. 18. Vidløftigere Bearbejdeise hos P
. Claussøn, Fornm. S. IX. S. 176—188.
33 — Munch: Det norske Folks Historie. VII.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:52:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/7/0517.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free