- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VII /
517

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1213. PAAL DROTTSETES DRAB 517
han selv aabenbarede den. Lidt efter kom Kongens Broder Skule og hans Svoger
Jon paa Austraat til Byen. Kongen fortalte Skule, hvad der havde tildraget sig,
men tog i Forvejen det Løfte af ham, at han ikke skulde gjøre Paal noget ondt
derfor, og sagde, at han vilde sende ham ud af Landet. Heraf blev der imidlertid
intet, uagtet et Par Aar gik hen; ja det synes endog, som om Kongen atter tog
Paal i sin Tjeneste, thi Paal drog, heder det, med ham som tilforn, og naar Skule
spurgte, om han da ikke snart vilde gjøre Alvor af at sende ham bort, havde han
altid et eller andet Paaskud, hvorfor det ikke strax kunde skee. Tilsidst blev
Skule kjed af at vente, men passede paa engang, da Kongen med sin Hird op
holdt sig i Throndhjem, og dræbte Paal (1213), hvorved han tillige understøttedes
af sin Svoger Jon, til hvem han altsaa maa have fortalt Historien. Kongen, siges
der, blev meget ilde tilmode derved, da Paal havde betroet ham, efter hvis Til
skyndelse han havde efterstræbt hans Liv, og Kongen, der saaledes ikke egentlig
tilregnede ham Forræderiet, havde holdt alting hemmeligt «for Freds og Roligheds
Skyld»1. Sagaen undgaar, som det synes, med Flid at nævne Ophavsmanden,
men der kan vel neppe være nogen Tvivl om, at det var Haakon Jarl eller dennes
Hustru Christina, og at i det mindste den offentlige Mening anklagede dem for
dette svigefulde Anslag, da det nu ved Drottsetens Drab blev bekjendt.
Naar Mistanken skulde falde paa en af dem, maatte den vel snarest falde
paa Fru Christina, til hvilken man allerede før, siden Kong Guthorms pludselige
Død, ikke havde den bedste Tro, medens Jarlen derimod, om han end, fornem
melig med Erkebiskoppen paa sin Side, kunde forsvare for sin Samvittighed at
agitere mod Kongen i politisk Henseende, og ophidse Bønderne til Oprør, dog
visselig var for hæderlig til at ville nedlade sig til at thinge Snigmordere mod sin
egen Broder. Sagaen har netop fra denne Tid opbevaret et Træk, der stiller hans
Ærlighed i et klart Lys, men til samme Tid kaster en desto større Skygge paa
hans Hustru, Fru Christmas Ferd. Vi have allerede ovenfor omtalt en Birke
bein, ved Navn Hidey ilde berygtet som Anfører for Ribbalderne paa deres øde
læggende Tog fra Bergen til Tunsberg 1201. Denne Hide ledsagede Christina,
Sverres Datter, da hun blev gift med Kong Philip, og forblev i hendes, eller
Philips Tjeneste til hendes Død, hvoretter han vendte tilbage til Haakon Jarl.
Da han merkede, at Jarlens Frue ikke var Kongesønnen Haakon synderlig god,
og antog, at Jarlen deelte det samme Sindelag, forlangte han en Dag at tale med
dem, og forestillede dem da, hvor vanskeligt det maaskee i sin Tid vilde blive
1 Fornm. S. IX, 204. Begivenheden henføres til samme Vinter, Haakon Jarl døde, altsaa til Vintren
1213—14, men da Jarlen døde strax efter Juul, forefaldt Paals Drab rimeligviis sidst i 1213. Og da «nogle
Aar» gik hen mellem dette og Forræderiet, maa det sidste henføres til omkring 1211.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:52:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/7/0535.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free