Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
532 INGE BAARDSSØN OG PHILIP SIMONSSØN
sit Velbehag, og takkede Gud, der, idet han viste Kongen en Vej til Salighed,
paa samme Tid forundte ham at virke for Herrens Sag. «Men», vedblev han, «da
det er upassende og übilligt, at Nogen, medens hans Opmerksomhed alene er
henvendt paa at lyde Guds Bud, skal foruroliges af Besværligheder, som andre
Mennesker tilføje ham, bekræfte vi den Fred, der, som hiint Brev fra dig for
melder, ved den salig hensovede Erkebiskop Thores og andre Prælaters og Høv
dingers Mellemkomst er bleven sluttet og bekræftet mellem dig og den højbyrdige
Mand Philip, Systersøn af vor ærværdige Broder, Biskoppen i Oslo, og tåge dig
og dit Rige saavel som de Korsmerkede og alt deres Gods under vor apostoliske
Beskyttelse, bestemmende, at indtil man med Vished veed at Korsfarerne enten
ere komne tilbage eller afgangne ved Døden, skal du tilligemed alle de oven nævnte
være aldeles tryg under den apostoliske Beskyttelse, og forbydende derhos ud
trykkeligt, at nogen i al den Tid, tvertimod hiin Fredslutnings Ord, vover at ulej
lige dig og dit Rige»1. Det er her ikke uden Betydning, at Paven ej kalder Philip
«Konge», men kun «en anseet Mand» (nobilis vir), og at han aabenbart betragter
Inge som hele Norges Konge, hvilket han ogsaa efter Fredsslutningens Bogstav
var. Det indeholdt saaledes i sig selv en Afgjørelse af Tvist-Spørgsmaalet mellem
Inge og Phjlip til hiins Fordeel".
Men dette Brev fandt, da det kom til Norge, Kong Inge ikke længer blandt
de Levendes Tal. Allerede temmelig tidligt, som det synes, paa Vintren 1216—
1217, da han opholdt sig i Throndhjem, faldt han i en Sygdom, der blev meget
langvarig. I Førstningen var den dog temmelig mild, og Kongen morede sig endog
ved at have Kongesønnen Haakon og den nye Drottsete, ved Navn Nikolas,
dagligt om sig og lytte til deres Samtaler, da de begge vare meget lystige og spøge
fulde. Men efterhaanden blev det værre med ham; han fængsledes ganske til
Sygelejet, og hans Kræfter aftoge kjendeligt. Da sad især hans Broder Skule
ved hans Leje. Kongens Venner og Hirden begyndte nu — det er let nok at see
efter hvis Tilskyndelse — at tale sig imellem om Nødvendigheden af at Kongen
gav dem en paalidelig og dygtig Hirdstyrer, og det faldt saa godt som af sig selv
at dette ikke kunde blive nogen anden end Skule. Om Kongen maaskee tidligere
— hvad der ikke er saa usandsynligt, og hvad flere af de ovenfor meddeelte Træk
lade formode — var noget skinsyg med Hensyn til sin Magt endog lige overfor
sin Broder, Skule, saa følte han dog nu, hvor nødvendigt det var at have en kraftig
1 Dipl. Norv. I. 4.
• Imidlertid skal der dog endnu i 1212, efter begge Parters Død, have været fortsat Undersøgelser
om dette Punkt ved Kurien, hvis ellers ikke Raumer (Gesch. der Hohenstaufen 111. 105) har misforstaaet
Indholdet af det af ham citerede Pavebrev i Regesta Honorii Ann. IV. No. 561, hvilket ej findes i
Dipl. Norv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
