- Project Runeberg -  Haandbog i Bogtrykkerkonsten : 1 : Om Sætningen og hvad dertil hører /
153

(1863) [MARC] Author: Edvard Bernhard Devold - Tema: Printing and typography
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Korrektur - 4) Revisionen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

153

har fundet Udfalden af Typev Sted, at Intet i
Satsen fremkommer for svagt eller for skarpt, at Linjerne
ikke have forskudt sig, at Udfalden af Typer i Enden
af Linjerne ikke er foregaaer (hvorom man let ved at
lade Øjet glide ned over Kolumnercekkens Kanter kan
overtyde sig), osv.
- Da Skrivebrugen af mange ikke alene fremmede,
men ogsaa af Modersmaalets Ord er meget forskjellig,
saa er der i mange af de større Bogtrykkerier indført
en egen Husorthografi, som i det Mindste i sine
Grnndregler retter sig efter en anerkjendt
Grammatiker V). J de fleste Tilfælde er dog Forfatterens
Skrivebrug den, hvortil der hovedsagelig bør tages Hensyn.

N) Det er as største Vigtighed, at Typografen har grundigt
Kjendskab iil de forskjellige Orthografier, saa at han konfekvent kan
gjennemføre hver enkelt. Af flere mindre betydelige Arbeider bliver
Korrekturens Besorgelse overdraget til Trykker«iets Fa·ktor, og
Jnkonselventser, findes de endog kun iSmaapieeer, ville være lidet
anbefalende for det Ofsiein, fra hvilket disse ere udgaaede·
JnkonsekventseriRevisioneu tilkommer det altid Typografen at bortfjerne;
men ogsaa rinder Sætningen fordres det, at han er godt bevandret
i Orthograsien. Selv enkelte gode Forfatteres Manuskripter lide
af Jnkonsekventser med Hensyn til Orthograsien, hvilket vel
nærmest bor tilskrives det herskende Virvar af indbyrdes fra
hverandre afvigende Regler for Retskrivningen, men ogsaa undertiden er
grundet i, at vedkommende Forfattere anse en konsekvent
Orthograsi for i litercer Henseende at være af mere underordnet
Betydning, en Anskuelse, hvis Rigtighed vel maa drages i Tvivl.
Hertil kommer endnu, at man undertiden ikke har Forfatterens eget
Manuskript, men en Kopists eller Sekretærs, der mere har bekyms
ret sig for at komme til Enden ined sit Koneept eller Diktatum,
end om Konfekventsen— J begge Tilfælde udfordres der, at
Sætteren maa være en duelig Orthograf; thi ved Sætningen af
Manaskripter, der, hvad Orthograsieu angaar, ere mindre kort-efte, bliver
det nødvendigt, at han vælger en Orthograsi, navnlig den, der
synes at falde mest sammen med den i Mannskrivtet frenitrcedeude,
og gjennemforer den konsekvent. Om det just ikke altid er sagt,
at han derved forebygger Jnkonsekventser, saa spares dog i ethvert
Fald derved en hel Del Arbeide ved Korrigeringen. De hos os
brugelige Orthograsier kan inddeles i to Klasser: den
konser

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed May 15 13:26:12 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/devolbogtr/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free