Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
XIV.
^eiserbørgen.
J hvor slet end Binteren kan være i rom, den
bringer dog Dage, skjønne, søm de smukkeste Føraars-
dage i rørden, man saaer ^yst at komme i det Grokkue,
og dette sikkdes derl røserne staae i Flør,
^aurbærhæk-kerne duste — vi have mange Steder at vælge til vor
Spadseregang. ru ville vi besøge ruinerne as
Keiser-børgen. En heek Bjergslette er det, de ligge paa, midt
inde i Byen; her er Biinmarker, Haver, rumer øg usle
Huse, her er srodigt Agerland og golde Pletter, hvor
^Eselet gnaver paa en Tidsel og Gederne søge det
knøs-lignende Græs.
l^ld mød I^rkkkrk staaer endkku ekk række faste mure,
store Hækker og Hængeplakkter vælte, som ekk Cascades
Band, nd over Skrænten; høie Cypresser kneise øverst
deroppe; vi vandre den brede Kjørevei og staae foran
en Billa midt i ekk Have faa grøn øg dkkftende, at vi
ikke kunne tænke øs, at nkk er det Bikktertid, at vi ere i
Jakkkkar maaned. resedaer, ^evkøier øg røser dkkfte i
Bedene; Citroner og Apelsiner skinne paa Træerne knel-
lenk det nkorke ^øv^ Bi vandre gjekkkkenk ekk Allee af
^akkrbær hekk til den naturlige Baleokk, fokkk mnren
frem-byder ud imod Campagkkekk; vi fee ukkder os de eenfømme
Gravmokknkkkenter, den gule, bugtede Tiber og lakkgt kkde
i Horizonten en glasklar Stribe. det er middelhavet.
midt i Haven, hvor vi gaae, ere to betydelige
Aabninger ned i Jorden; de ere ganske runde, og sra
den øverste rand til saa dybt, man kan see, beklædte
med et yppigt Eviggrønt; man sknlde trøe, at hver as
dekkk var et Krater, der i Stedet sor ^ava og Aske
ka-stede Grønt øg Bløknster, hvormed den hele ndstrakte
rkkin knude bedækkes. llkkder disse Aabkkikkger strække sig
store Hvælviuger saa dybt, at Daglyset ei naaer Gkklvet.
Her, hvor maaskee engang marmørknmmen stød og dei^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
