- Project Runeberg -  En Digters Bazar /
295

(1877) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

295

Hvortidt, da jeg var Dreng, seilede ikke min Tanke

gjennem "Tusind og een nat" og jeg saae sælsomme

Skotte as marmor, med hængende Haver og kjøle,
springende Bande, her traadte et saadant frem før mig

i Birkeligheden, levendegjort i hver Enkelthed, det var
det paa europæisk Side nylig suldekkdte Sommer-Palads,

hvori sorrige Aar Abdul meschid var den sørste
Sultan, der flyttede ind. Det er i øfterlandsk Stiil øg

i store Forhold med marmør-Søiler øg høie Terrasser.
Dette er Scenen sor en ung, ikke tyveaarig Fyrstes

Elskovs-Lykke; her, sor at tale i de tyrkiske Digteres
Aand og kkked deres Ord, her kommer Baaren tidlig og

isører Tulipanen sin røde Kjortel, som Duggen sætter
Sølvknapper paa, og for den unge Fyrste hæve
Cypres-serne og Platanerne bedende deres Hænder, at de maae

beskygge ham i en lang Levetkd^ — men hvad er en
lang Levetid, det er en lykkelig Levetid^ og lykkelig, ja

der er Begrebet sorskjelligt , et ubodeligt navn eller

Kjærligheds Lykke ^ ^ spørg den lknge^ ak, Enhver
er ikke en Alexander, som kan vinde begge og vinde

dem dobbelt, ved at døe midt i Seiren.

Slottets Have strækker sig ned til Landsbyen
Kurkkt sch enke, hvis eiendommelige Træbygninger langs

kkked Bandet tildrage sig Opmærksomheden, den ene Ekage
hænger ud over den anden, understøttet as Bjælker, der
paa skraa gribe ind i Træværket neden kknder. Stuen
mellem Bygningerne øg Bakkdet er saaledes saagodt som
bedækket soroven af de frembringende Etager. Herinde
boe flere ældre Sultauikkder ; Binduerne ere derfor
ndekkfor vel tilgittrede med Skjærme , der natnrligviis
ikke mangle deres Kighuller, hvorfra de fordums Skjønne

og mægtige kunne fee ud paa Bandet og de fremmede
Skibe. Ak , hver af disfe Ovinder var engang et

Skjønheds-Digt, nu ere de glemte, og de kunne ikke

troste fig med. "vergefzne Gedi^hte sikkd neuee De lange

Silkeøienhaar, der var en nække as Pile, søm trængte
ikkd i Brystet, hænge nn som Grædepile over Oiets Sø,

den eneste, hvori endnu en Skjønheds-Stjerne speiler

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 20:03:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/digtbazar/0309.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free