Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328
as et hakvhuudrede Serviere, der paa Landjorden gik og
halede. I1nder Kysken laae en mængde Flodskibe, de
krækkende Serviere maakte, som Steengeder, springe
sra Skib kil Skib, hale og hale, derpaa springe i
deres tynde Baade og med Tokkget om Livet roe sig og
os srem.
Bi holdt os tæt ind til servisk Kyst, midt ude i
Strømmen var nøgle Fald, Bandet sprøitede mod Baadens ^
Forstavn; et Par Steder hævede sig Kysten i lave, men
lodrette Fjelde; i disse vare da slague^ som eu Slags
Gelænder, Touge, ved hvilke vore Serviere i de smaa
Baade holdt sig sast og saaledes arbeidede mod Strømmeu,
de spraug da igjen i Land, øg vor lille Baad gik som
et Dampsartøi mød den stærke Flod. Farligt saae det
slet ikke ud, det var eiendommeligt. Gamle Træer hang
ud sra Fjeldene, nattergale sang, og vort store Flag med
den dobbelte Orn vistede i Binden. Lidt ovensor den
lille By begynder den sarligste Deel as Seiladsen gjennem
"Jern-Porten;" alle Passagerer steg i Land, og kun
to matroser og Capitainekk blev tilbage. Det var ikke
det Farlige, der forjog os, men det var deu grønne Skov,
som indbød; her var friskt, dustekkde øg deiligt; serviske
Grændsesøldater, der vare sulgt med sra Gladova,
passede paa, at vi ikke skalde komme i nogen Slags
Berørelse med Landets Bebøere.
Det alene at betræde Land, ester i slere Dage, — det
kørte Besøg i ^iddin uudtagen, — kun at have vandret
øp øg ned ad Skibets Dække, var en Bedergvægelse,
øg dobbelt stor her, midt i en duftende Skov paa et
Græstæppe, som vrimlede as Blomster, vi plukkede os
Alle en Bouguet. Bag Træerue hævede sig høie Klipper
med Buske; Guldregu spættede det Grønne. Bi køm
ukkder et størt Træ, øg man sagde øs, at her havde
den sørrige Past^ha as O r sø v a daglig taget sin Frokost,
og da ikke sjelden, netop paa disse Grene, ladet aphænge
nogle Christne; ikke langt herfra stod et Kors , det var
det første Kors paa aaben mark, jeg havde seet , siden
jeg sorlod Jtalien, det hilsede mig som et kjært, helligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
