Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334
Den sørste Dag i ekk Ovarantaine gaaer sørtræsfe-
ligt, man hviker sig efter reisen, den anden, tredie og
sjerde Dag skriver man Breve, den femte og fjette er
man i Bane med den og kæfer i ekk god Bog, okkk man
har en, men den fyvende Dag gaaer man kkd af Banen
igjen og finder, at vel den fyvende Dag^ men ikke hele
fyv Dage bør være Hviledage. Jeg begyndte da at
finde det fortvivlende, uagtet vi dagkigen fik Bifiter af
Svalerne, der byggede i vor Forstue og sløi om i Bærelset,
idet de sortalte ^ikrc^rkic^ ^akk^al^kk^a fra den gode
Stad Orfova. J vor Gaard stod to duftende ^inde,
jeg slyngede saa tidt mikke Arme om dem, at jeg tilsidst
sad paa en Green, og saa kom jeg op paa den næste.
Dersra kunde jeg over muren see et heelt Stykke Bjerg
med Skov og Agerland og midt imellem begge en lille
Hytte, o der saa ret paradisisk ud, thi der var man srie
— jeg kunde sra min grønne Baldakin see ned i ekk
række rabøgaarde, Philipp o vich havde plantet en
tyrkisk Hestehale soran sin Dør, messingknappen paa den
sunklede i Sølen, de lange, hvide øg rode Hestehaar
slagrede om den brogede Stang. Bore Jglehakkdlere
vaskede og skyllede de sorte Jgler, de havde as dem i
Pose og i Sæk. Bulgariske Ovinder laae i Kreds paa
deres Tæppe, omringede as Børn, øg holdt store, gnle
Paraplyer over sig mod Solen; de sortalte vist Eventyr,
sor Børnene jublede, øg Svalerne sloi uden om og
gviddrede soragtelig, thi Svalerne her gave fig knn af
med Hverdagshistorier, lige sete og lavede fra reden.
De første Dage i vor Ovarantaine havde vi musik,
og smuk musik; to unge, mallachiske Kunstnere, en
Floite-nist og En, sonk spillede Glas-Harmonika, gav Concert
i deres lille Fangehul, det lød øver hele Haven, ved
alle Biuduer tittede medsangerne nd, og tilsidst
applan-derede de, thi det var kunstnerisk snknkt; Fløitespilleren
aandede Følelse øg Smag, Tønerne vederkvægede øs,
En Asten spillede han imidlertid nøk saa lystig "Fryd
Dig ved ^ivet," øg^det klang herinde søm Spot; men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
