- Project Runeberg -  Bibelen /
1. Mosebog 23

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

1.Mosebog 23

  1.  Sara levede 127 År, så mange var Saras Leveår.
  2.  Sara døde i Kirjat Arba, det er Hebron, i Kana'ans Land. Så gik
      Abraham hen og holdt Klage over Sara og begræd hende.
  3.  Og da han havde rejst sig fra sin døde, talte han således til
      Hetiterne:
  4.  "Jeg er Gæst og fremmed hos eder; men giv mig et Gravsted hos
      eder, så jeg kan jorde min døde og bringe hende bort fra mit
      Ansigt!"
  5.  Da svarede Hetiterne Abraham:
  6.  "Hør os, Herre! En Guds Fyrste er du jo iblandt os; jord du din
      døde i en af vore bedste Grave! Ikke en af os vil nægte dig sin
      Grav og hindre dig i at jorde din døde."
  7.  Men Abraham stod op og bøjede sig for Hetiterne, Folkene der på
      Stedet,
  8.  og sagde til dem: "Hvis I samtykker i, at jeg jorder min døde og
      bringer hende bort fra mit Ansigt, så føj mig i at lægge et godt
      Ord ind for mig hos Efron, Zohars Søn,
  9.  så han giver mig sin Klippehule i Makpela ved Udkanten af sin
      Mark; for fuld Betaling skal han i eders Nærværelse give mig den
      til Gravsted!"

 10.  Men Efron sad blandt Hetiterne; og Hetiten Efron svarede Abraham
      i Hetiternes Påhør, så mange som gik ind gennem hans Bys Port:
 11.  "Gid min Herre vilde høre mig! Marken giver jeg dig, og Hulen
      derpå giver jeg dig; i mit Folks Nærværelse giver jeg dig den;
      jord du kun din døde!"
 12.  Da bøjede Abraham sig for Folkene der på Stedet
 13.  og sagde til Efron i deres Påhør: "Om du blot - gid du dog vilde
      høre mig! Jeg giver dig, hvad Marken er værd; modtag det dog af
      mig, så jeg kan jorde min døde der."
 14.  Da sagde Efron til Abraham:
 15.  "Gid min Herre vilde høre mig! Et Stykke Land til 400 Sekel
      Sølv, hvad har det at sige mellem mig og dig? Jord du kun din
      døde!"
 16.  Og Abraham forstod Efron og tilvejede ham den Sum, han havde
      nævnet i Hetiternes Påhør, 400 Sekel Sølv i gangbar Mønt.
 17.  Således gik Efrons Mark i Makpela over for Mamre i hele sin
      Udstrækning tillige med Klippehulen og alle Træerne på Marken
 18.  over i Abrahams Eje i Hetiternes Næværelse, så mange som gik ind
      gennem hans Bys Port.
 19.  Derefter jordede Abraham sin Hustru Sara i Klippehulen på
      Makpelas Mark over for Mamre, det er Hebron, i Kana'ans Land.
 20.  Og Marken med Klippehulen derpå gik fra Hetiterne over til
      Abraham som Gravsted.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:07:52 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/01_23.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free