- Project Runeberg -  Bibelen /
3. Mosebog 10

(1933) Tema: Christian Literature, Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

3.Mosebog 10

  1.  Men Arons Sønner Nadab og Abihu tog hver sin Pande, kom Ild i
      dem og lagde Røgelse derpå og frembar for HERRENs Åsyn fremmed
      Ild, som han ikke havde pålagt dem.
  2.  Da for Ild ud fra HERRENs Åsyn og fortærede dem, så de døde for
      HERRENs Åsyn.
  3.  Moses sagde da til Aron: "Det er det, HERREN talede om, da han
      sagde: Jeg viser min Hellighed på dem, der står mig nær, og min
      Herlighed for alt Folkets Øjne!" Og Aron tav.
  4.  Da kaldte Moses Misjael og Elzafan, Arons Farbroder, Uzziels
      Sønner, til sig og sagde til dem: "Kom og bær eders Frænder bort
      fra Helligdommen uden for Lejren!"
  5.  Og de kom og bar dem uden for Lejren i deres Kjortler, som Moses
      havde sagt.
  6.  Men Moses sagde til Aron og hans Sønner Eleazar og Itamar: "I må
      hverken lade eders Hår vokse frit eller sønderrive eders Klæder,
      ellers skal I dø og Vrede komme over hele Menigheden; lad eders
      Brødre, hele Israels Hus, begræde den Brand, HERREN har antændt;
  7.  og vig ikke fra Åbenbaringsteltets indgang, ellers skal I dø,
      thi HERRENs Salveolie er på eder!" Og de gjorde som Moses sagde.

  8.  Og HERREN talede til Aron og sagde:
  9.  Vin og stærk Drik må hverken du eller dine Sønner drikke, når I
      gået ind i Åbenbaringsteltet, for at I ikke skal dø. Det skal
      være eder en evig gyldig Anordning fra Slægt til Slægt,
 10.  for at I kan gøre Skel mellem det hellige og det, der ikke er
      helligt, og mellem det urene og det rene,
 11.  og for at I kan vejlede Israeliterne i alle de Love, HERREN har
      kundgjort dem ved Moses.

 12.  Og Moses sagde til Aron og hans tilbageblevne Sønner Eleazar og
      Itamar: "Tag Afgrødeofferet, der er levnet fra HERRENs Ildoffer,
      og spis det usyret ved Siden af Alteret, thi det er højhelligt;
 13.  I skal spise det på et helligt Sted; det er jo din og dine
      Sønners retmæssige Del af HERRENs Ildofre; thi således er det
      mig påbudt.
 14.  Og Svingningsbrystet og Offerydelseskøllen skal I spise på et
      rent Sted, du, dine Sønner og Døtre, thi de er givet dig tillige
      med dine Sønner som en retmæssig Del af Israeliternes Takofre;
 15.  Offerydelseskøllen og Svingningsbrystet skal man frembære sammen
      med de til Ildofre bestemte Fedtdele, for at Svingningen kan
      udføres for HERRENs Åsyn, og de skal tilfalde dig og dine Sønner
      tillige med dig som en evig gyldig Rettighed, således som HERREN
      har påbudt!"

 16.  Og Moses spurgte efter Syndofferbukken, men se, den var
      opbrændt. Da blev han fortørnet på Eleazar og Itamar, Arons
      tilbageblevne Sønner, og sagde:
 17.  "Hvorfor har I ikke spist Syndofferet på det hellige Sted?  Det
      er jo dog højhelligt, og han har givet eder det. for at I skal
      borttage Menighedens Skyld og således skaffe dem Soning for
      HERRENs Åsyn.
 18.  Se, Blodet deraf er ikke blevet bragt ind i Helligdommens Indre,
      derfor havde det været eders Pligt at spise det på det hellige
      Sted, således som jeg har påbudt!"
 19.  Men Aron svarede Moses: "Se, de har i Dag frembåret deres
      Syndoffer og Brændoffer for HERRENs Åsyn, og en sådan
      Tilskikkelse har ramt mig! Om jeg i Dag havde spist
      Syndofferkød, vilde HERREN da have billiget det?"
 20.  Da Mose's hørte dette, billigede han det.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:07:54 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkbibel/03_10.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free