- Project Runeberg -  Bibelen /
Ordsprogene 21

(1933) Tema: Christian Literature, Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Ordsprogene 21

  1.  En Konges hjerte er Bække i HERRENs hånd, han leder det hen,
      hvor han vil.
  2.  En Mand holder al sin Færd for ret, men HERREN vejer Hjerter.
  3.  At øve Ret og Skel er mere værd for HERREN end Offer.
  4.  Hovmodige Øjne, et opblæst Hjerte, selv gudløses Nyjord er Synd.
  5.  Kun Overflod bringer den flittiges Råd, hver, som har Hastværk,
      får kun Tab.
  6.  At skabe sig Rigdom ved Løgnetunge er Jag efter Vind i Dødens
      Snarer.
  7.  Gudløses Voldsfærd bortriver dem selv, thi de vægrer sig ved at
      øve Ret.
  8.  Skyldtynget Mand går Krogveje, den renes Gerning er ligetil.
  9.  Hellere bo i en Krog på Taget end fælles Hus med trættekær
      Kvinde.
 10.  Den gudløses Sjæl har Lyst til ondt, hans Øjne ynker ikke hans
      Næste.
 11.  Må Spotter bøde, bliver tankeløs klog, har Vismand Fremgang, da
      vinder han kundskab.
 12.  Den Retfærdige har Øje med den gudløses Hus, han styrter gudløse
      Folk i Ulykke.
 13.  Hvo Øret lukker for Småmands Skrig, skal råbe selv og ikke få
      Svar.
 14.  Lønlig Gave mildner Vrede, Stikpenge i Brystfolden voldsom
      Harme.
 15.  Rettens Gænge er den retfærdiges Glæde, men Udådsmændenes
      Rædsel.
 16.  Den, der farer vild fra Kløgtens Vej, skal havne i Skyggers
      Forsamling.
 17.  Lyst til Morskab fører i Trang, Lyst til Olie og Vin gør ej rig.
 18.  Den gudløse bliver Løsepenge for den retfærdige, den troløse
      kommer i retsindiges Sted.
 19.  Hellere bo i et Ørkenland end hos en trættekær, arrig Kvinde.
 20.  I den vises Bolig er kostelig Skat og Olie, en Tåbe af et
      Menneske øder det.
 21.  Den, der higer efter Retfærd og Godhed vinder sig Liv og Ære.
 22.  Vismand stormer Heltes By og styrter Værnet, den stolede på.
 23.  Den, der vogter sin Mund og sin Tunge, vogter sit Liv for
      Trængsler. -
 24.  Den opblæste stolte kaldes en Spotter, han handler frækt i
      Hovmod.
 25.  Den lades Attrå bliver hans Død, thi hans Hænder vil intet
      bestille.
 26.  Ugerningsmand er stadig i Trang, den retfærdige giver uden at
      spare.
 27.  Vederstyggeligt er de gudløses Offer, især når det ofres for
      Skændselsdåd.
 28.  Løgnagtigt Vidne går under, Mand, som vil høre, kan tale
      fremdeles.
 29.  Den gudløse optræder frækt, den retsindige overtænker sin Vej.
 30.  Visdom er intet, Indsigt er intet, Råd er intet over for HERREN.
 31.  Hest holdes rede til Stridens Dag, men Sejren er HERRENs Sag.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:06 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkbibel/20_21.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free