Bibelen / Prædikeren 4 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Prædikeren 4

  1.  Fremdeles så jeg al den Undertrykkelse, som sker under Solen;
      jeg så de undertryktes tårer og ingen trøstede dem; de led Vold
      af deres Undertrykkeres Hånd, og ingen trøstede dem.
  2.  Da priste jeg de døde, som allerede er døde, lykkeligere end de
      levende, som endnu er i Live;
  3.  men lykkeligere end begge den, som slet ikke er til, som ikke
      har set det onde, der sker under Solen.
  4.  Og jeg så, at al Flid og alt dygtigt Arbejde udspringer af den
      enes Misundelse mod den anden. Også det er Tomhed og Jag efter
      Vind.

  5.  Dåren lægger Hænderne i Skødet og æder sig selv op
  6.  Bedre en Håndfuld Hvile end Hænderne fulde af Flid og Jag efter
      Vind.

  7.  Og mere Tomhed så jeg under Solen.
  8.  Mangen står alene og har ikke nogen ved sin Side, hverken Søn
      eller Broder, og dog er der ingen Ende på al hans Flid og hans
      Øje bliver ikke mæt af Rigdom. Men, for hvis Skyld gør jeg mig
      Flid og nægter mig enhver Nydelse?  Også det, er Tomhed og ondt
      Slid.
  9.  To er bedre faren end een, thi de får god Løn for deres Flid;
 10.  hvis den ene falder, kan den anden rejse sin Fælle op. Men ve
      den ensomme!  Thi falder han, er der ingen til at rejse ham op.
 11.  Og når to ligger sammen, bliver de varme; men hvorledes kan den
      ensomme blive varm?
 12.  Og når nogen kan overvælde den ensomme, så kan to stå sig imod
      ham; tretvundet Snor brister ikke i Hast.

 13.  Bedre faren er en fattig Yngling, som er viis, end en gammel
      Konge, som er en Tåbe og ikke mere har Forstand til at lade sig
      råde.
 14.  Thi hin gik ud af Fængselet for at blive Konge, skønt han var
      født i Fattigdom under den andens Regering.
 15.  Jeg så alle, som levede og færdedes under Solen, stille sig ved
      den Ynglings Side, som skulde træde i Kongens Sted;
 16.  der var ikke Tal på alle de Mennesker, han stod i Spidsen for;
      men heller ikke over ham glæder de senere Slægter sig; nej, også
      det er Tomhed og Jag efter Vind.