- Project Runeberg -  Bibelen /
Lukas 16

(1933) Tema: Christian Literature, Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Lukas 16

  1.  Men han sagde også til Disciplene: "Der var en rig Mand, som
      havde en Husholder, og denne blev angiven for ham som en, der
      ødte hans Ejendom.
  2.  Og han lod ham kalde og sagde til ham: Hvad er dette, jeg hører
      om dig? Aflæg Regnskabet for din Husholdning; thi du kan ikke
      længer være Husholder.
  3.  Men Husholderen sagde ved sig selv: Hvad skal jeg gøre, efterdi
      min Herre tager Husholdningen fra mig? Jeg formår ikke at Grave,
      jeg skammer mig ved at tigge.
  4.  Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for af de skulle modtage mig i
      deres Huse, når jeg bliver sat fra Husholdningen.
  5.  Og han kaldte hver enkelt af sin Herres Skyldnere til sig og
      sagde til den første: Hvor meget er du min Herre skyldig?
  6.  Men han sagde: Hundrede Fade Olie. Og han sagde til ham: Tag dit
      Skyldbrev, og sæt dig hurtig ned og skriv halvtredsindstyve!
  7.  Derefter sagde han til en anden: Men du, hvor meget er du
      skyldig?  Men han sagde: Hundrede Mål Hvede. Han siger til ham:
      Tag dit Skyldbrev og skriv firsindstyve!
  8.  Og Herren roste den uretfærdige Husholder, fordi han havde
      handlet klogelig; thi denne Verdens Børn ere klogere end Lysets
      Børn imod deres egen Slægt.
  9.  Og jeg siger eder: Gører eder Venner ved Uretfærdighedens
      Mammon, for at de, når det er forbi med den, må modtage eder i
      de evige Boliger.
 10.  Den, som er tro i det mindste, er også tro i meget, og den, som
      er uretfærdig i det mindste, er også uretfærdig i meget.
 11.  Dersom I da ikke have været tro i den uretfærdige Mammon, hvem
      vil da betro eder den sande?
 12.  Og dersom I ikke have været tro i det, som andre eje, hvem vil
      da give eder noget selv at eje?
 13.  Ingen Tjener kan tjene to Herrer; thi han vil enten hade den ene
      og elske den anden, eller holde sig til den ene og ringeagte den
      anden; I kunne ikke tjene Gud og Mammon."

 14.  Men alt dette hørte Farisæerne, som vare pengegerrige, og de
      spottede ham.
 15.  Og han sagde til dem: "I ere de, som gøre eder selv retfærdige
      for Menneskene; men Gud kender eders Hjerter; thi det, som er
      højt iblandt Mennesker, er en Vederstyggelighed for Gud.
 16.  Loven og Profeterne vare indtil Johannes; fra den Tid forkyndes
      Evangeliet om Guds Rige, og enhver trænger derind med Vold.
 17.  Men det er lettere, at Himmelen og Jorden forgå, end at en
      Tøddel af Loven bortfalder.
 18.  Hver, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til Ægte,
      bedriver Hor; og hver, som tager til Ægte en Kvinde, der er
      skilt fra sin Mand, bedriver Hor.

 19.  Men der var en rig Mand, og han klædte sig i Purpur og kostbart
      Linned og levede hver Dag i Fryd og Herlighed.
 20.  Men en fattig ved Navn Lazarus var lagt ved hans Port, fuld af
      Sår.
 21.  Og han attråede at mættes af det, som faldt fra den Riges Bord;
      men også Hundene kom og slikkede hans Sår.
 22.  Men det skete, at den fattige døde, og at han blev henbåren af
      Englene i Abrahams Skød; men den rige døde også og blev
      begravet.
 23.  Og da han slog sine Øjne op i Dødsriget, hvor han var i Pine,
      ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans Skød.
 24.  Og han råbte og sagde: Fader Abraham! forbarm dig over mig, og
      send Lazarus, for at han kan dyppe det yderste af sin Finger i
      Vand og læske min Tunge; thi jeg pines svarlig i denne Lue.
 25.  Men Abraham sagde: Barn! kom i Hu, at du har fået dit gode i din
      Livstid, og Lazarus ligeså det onde; men nu trøstes han her, og
      du pines.
 26.  Og foruden alt dette er der fæstet et stort Svælg imellem os og
      eder, for at de, som ville fare herfra over til eder, ikke
      skulle kunne det, og de ikke heller skulle fare derfra over til
      os.
 27.  Men han sagde: Så beder jeg dig, Fader! at du vil sende ham til
      min Faders Hus
 28.  thi jeg har fem Brødre for at han kan vidne for dem, for at ikke
      også de skulle komme i dette Pinested.
 29.  Men Abraham siger til ham: De have Moses og Profeterne, lad dem
      høre dem!
 30.  Men han sagde: Nej, Fader Abraham! men dersom nogen fra de døde
      kommer til dem, ville de omvende sig.
 31.  Men han sagde til ham: Høre de ikke Moses og Profeterne, da lade
      de sig heller ikke overbevise, om nogen opstår fra de døde."


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:14 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkbibel/42_16.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free