- Project Runeberg -  Bibelen /
Efeserne 6

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Efeserne 6

  1.  I Børn! adlyder eders Forældre i Herren, thi dette er ret.
  2.  "Ær din Fader og Moder", dette er jo det første Bud med
      Forjættelse,
  3.  "for at det må gå dig vel, og du må leve længe i Landet."
  4.  Og I Fædre! opirrer ikke eders Børn, men opfostrer dem i Herrens
      Tugt og Formaning!
  5.  I Trælle! adlyder eders Herrer efter Kødet med Frygt og Bæven i
      eders Hjertes Enfold som Kristus;
  6.  ikke med Øjentjeneste, som de, der ville tækkes Mennesker, men
      som Kristi Tjenere, så I gøre Guds Villie af Hjertet,
  7.  idet I med god Villie gøre Tjeneste som for Herren, og ikke for
      Mennesker,
  8.  idet I vide, at hvad godt enhver gør, det skal han få igen af
      Herren, hvad enten han er Træl eller fri.
  9.  Og I Herrer! gører det samme imod dem, så I lade Trusel fare,
      idet I vide, at både deres og eders Herre er i Himlene, og der
      er ikke Persons Anseelse hos ham.

 10.  For øvrigt bliver stærke i Herren og i hans Styrkes Vælde!
 11.  Ifører eder Guds fulde Rustning, for at I må kunne bolde Stand
      imod Djævelens snedige Anløb.
 12.  Thi for os står Kampen ikke imod Blod og Kød, men imod Magterne,
      imod Myndighederne, imod Verdensherskerne i dette Mørke, imod
      Ondskabens Åndemagter i det himmelske.
 13.  Derfor tager Guds fulde Rustning på, for at I må kunne stå imod
      på den onde Dag og bestå efter at have fuldbyrdet alt.
 14.  Så står da omgjordede om eders Lænd med Sandhed og iførte
      Retfærdighedens Panser.
 15.  Fødderne ombundne med Kampberedthed fra Fredens Evangelium;
 16.  og i alle Forhold løfter Troens Skjold, med hvilket I ville
      kunne slukke alle den ondes gloende Pile,
 17.  og tager imod Frelsens Hjelm og Åndens Sværd, som er Guds Ord,
 18.  idet I under al Påkaldelse og Bøn bede til enhver Tid i Ånden og
      ere årvågne dertil i al Vedholdenhed og Bøn for alle de hellige,
 19.  også for mig, om at der må gives mig Ord, når jeg oplader min
      Mund, til med Frimodighed at kundgøre Evangeliets Hemmelighed,
 20.  for hvis Skyld jeg er et Sendebud i Lænker, for at jeg må have
      Frimodighed deri til at tale, som jeg bør.

 21.  Men for at også I skulle kende mine Forhold, hvorledes det går
      mig, da skal Tykikus, den elskede Broder og tro Tjener i Herren
      kundgøre eder alt;
 22.  ham sender jeg til eder, just for at I skulle lære at kende,
      hvorledes det står til hos os, og for at han skal opmuntre eders
      Hjerter.

 23.  Fred være med Brødrene og Kærlighed med Tro fra Gud Fader og den
      Herre Jesus Kristus!
 24.  Nåden være med alle dem, som elske vor Herre Jesus Kristus i
      Uforkrænkelighed!


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:17 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/49_06.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free