- Project Runeberg -  Bibelen /
Hebræerne 4

(1933) Tema: Christian Literature, Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Hebræerne 4

  1.  Lader os derfor, da der endnu står en Forjættelse tilbage om at
      indgå til hans Hvile, vogte os for, at nogen af eder skal mene,
      at han er kommen for silde.
  2.  Thi også os er der forkyndt godt Budskab ligesom hine; men
      Ordet, som de hørte, hjalp ikke dem, fordi det ikke var forenet
      med Troen hos dem, som hørte det.
  3.  Thi vi gå ind til Hvilen, vi, som ere komne til Troen, efter
      hvad han har sagt: "Så svor jeg i min Vrede: Sandelig, de skulle
      ikke gå ind til min Hvile", omendskønt Gerningerne vare
      fuldbragte fra Verdens Grundlæggelse.
  4.  Thi han har et Sted sagt om den syvende Dag således: "Og Gud
      hvilede på den syvende Dag fra alle sine Gerninger."
  5.  Og fremdeles på dette Sted: "Sandelig, de skulle ikke gå ind til
      min Hvile."
  6.  Efterdi der altså står tilbage, at nogle skulle gå ind til den,
      og de, hvem der først blev forkyndt godt Budskab, ikke gik ind
      for deres Genstridigheds Skyld:
  7.  så bestemmer han atter en Dag: "I Dag", siger han ved David så
      lang Tid efter, (som ovenfor sagt): "I Dag, når I høre hans
      Røst, da forhærder ikke eders Hjerter!"
  8.  Thi dersom Josva havde skaffet dem Hvile, da vilde han ikke tale
      om en anden Dag siden efter.
  9.  Altså er der en Sabbatshvile tilbage for Guds Folk.
 10.  Thi den, som er gået ind til hans Hvile, også han har fået Hvile
      fra sine Gerninger, ligesom Gud fra sine.

 11.  Lader os derfor gøre os Flid for at gå ind til hin Hvile, for at
      ikke nogen skal falde ved den samme Genstridighed, som hine gave
      Eksempel på.
 12.  Thi Guds Ord er levende og kraftigt og skarpere end noget
      tveægget Sværd og trænger igennem, indtil det deler Sjæl og Ånd,
      Ledemod såvel som Marv, og dømmer over Hjertets Tanker og Råd.
 13.  Og ingen Skabning er usynlig for hans Åsyn; men alle Ting ere
      nøgne og udspændte for hans Øjne, hvem vi stå til Regnskab.

 14.  Efterdi vi altså have en stor Ypperstepræst, som er gået igennem
      Himlene, Jesus, Guds Søn, da lader os holde fast ved
      Bekendelsen!
 15.  Thi vi have ikke en Ypperstepræst, som ej kan have Medlidenhed
      med vore Skrøbeligheder, men en sådan, som er fristet i alle
      Ting i Lighed med os, dog uden Synd.
 16.  Derfor lader os træde frem med Frimodighed for Nådens Trone, for
      at vi kunne få Barmhjertighed og finde Nåde til betimelig Hjælp.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:17 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkbibel/58_04.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free