Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning av professor dr. Yngvar Nielsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDLEDNING
XIX
Wilse var ingen stor stilist. Han hadde ikke valgt sine ord med nogen
særlig omhu og var langt fra at ha lagt nogen vegt paa at træffe de forsig*
tigste uttryk. Saa meget mere var han kanske Bkikket for at bli midtpunktet
i en stor bevægelse. Ti det blev han. Den bevægelse, som han satte i
gang, blev i samtiden av en motstander betegnet som univevsitetsuroligheterne
l Norge. Dette var nu en stor overdrivelse. Men det K2N ikke være
underkastet tvil, at der denne gang var kommet en kraft i de norske ønsker,
som der aldrig tidligere hadde ligget i dem. Det var, som om en dæm*
ninA var revet tilBide og hadde Fit placiB for en vældig flom, der kom
brusende frem. Det var langt fra, at denne lot sig holde inden Norges
grænser.
Uagtet Kristiania ved denne tid endnu kun hadde et eneste offentlig
blad, bragte dette i de nærmeste maaneder en række indlæg, som optok den
av Wilse utkastede idé, og drøftet denne fra forskjellige sider med en ganske
merkelig iver. Intelligenssedlerne bragte i en lang følge indsendte artikler,
som uttalte, hvad der kunde siges for og imot. Til forstaaelsen av, hvad
der laa i bevægelsen, kan det tjene, at oZBaa her var den, som først grep
ordet, en danskfødt mand, landfysikus dr. med. Hans Møller i Bratsberg,
bosat paa Aaker i Gjerpen. Faa har varmere end han talt Norges sak ved
denne leilighet. Bevægelsen forplantedes hurtig til Danmark, hvor der alle*
rede om vaaren 1793 fremkom forskjellige indlæg i begge retninger, i de
derværende blade og tidsskrifter. Tidlig begyndte der at utkomme særskilte
brochurer over emnet. Til alt det øvrige kom Baa o^Baa de private breve,
som primus motor, Wilse selv i den første tid mottok.
Under alt dette kom den fastsatte dag, og Wilse samledes 4 juni 1793
med omtrent firti mest videnskapsmænd i det av nam opgivne hus i Kri*
stiania. Han holdt her en tale og gjorde derefter sine tilhørere rede for den
mottagelse, nanß ide allerede hadde fundet. Tillike fremla han et utdrag av
en plan for det norske universitet, som han nådde tsenkt sig dette indrettet.
Efter Wilse nådde byfoged J. Wulfsberg fra Tønsberg ordet og fremholdt
deri denne by som det heldigste sted for anlægget av et universitet. Der var i
denne tid flere, som delte hans meninger med hensyn til valget av den norske
høiskoles tilkommende sted. Det var som en utbredt opfatning, der jevnlig
kommer tilsyne under spørsmaalets drøftelse, at Kjøbenhavn ikke var et
heldig sted for de unge norske studenter. Man hørte uttalelser om alle de
farer, som truet ungdommen, der blev sluppet like fra hjemmet og Baa sig
hensat under ganske fremmede forhold. Men at heri laa store overdrivelser,
maa ansees for sikkert, likesom de Bamme farer utvilsomt ogsaa kunde tænkes
at true den studerende ungdom, om den blev henvist til en ganske liten
by. Det er imidlertid merkelig, med hvilken seighet denne angivelige moralske
fordærvelse fra Kjøbenhavn atter og 2tter kom frem, og det kan ikke være
underkastet tvil, at frygten for, at deri kunde findes en god del sandhet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
