Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UNIVERSITETETS STILLING UTAD
59
navnlig i 1815 og 1816, at man fyldte aviserne med indsendte artikler om
universitetets flytning til en mindre by med mindre uro og adgang til for
nøielser og med billigere livsvilkaar end hovedstaden, artikler, som bragte
Pavels til at sende Nationalbladet en anonym, ironisk artikel, hvor Eger*
sund foreslaaes som universitetsstad. Professor Sverdrup var, siger Pavels,
meget misfornøiet med alle disse forslag, vilde for ingen pris flytte til
Molde, Stavanger eller andre lignende steder og «forudser Videnskabelig*
hedens og Sædernes Undergang blandt de Studerende, om saadant bevil*
liges» 1. Om nogen flytning var der dog ikke for alvor tale; intet saadant
forslag naadde frem til universitetets eller statsmyndigheternes behandling.
Det kan tilsidst i denne sammenhæng ha sin interesse at se, med hvilke
øine en fremmed videnskapsmand, som besøkte Kristiania, betragtet den nv
oprettede høiskole.
Det er den teologiske professor i Greifswald, Fr.
Wilh. v. Schubert, det gjælder. Han utgav i 1824 i Leipzig en beskrivelse
av sin «Reise durch das westliche Schweden, Norwegen und Finnland in
den Jahren 1817, 1818 und 1820». Det var den 20-22 oktober 1817, at
han besøkte Kristiania, og hans uttalelser om universitetet findes i verkets
tredje bind, s. 209—13. Forfatteren fortæller, at han har nydt megen gjest*
frihet hos universitetets prokansler, biskop Bech, og det er muligens inspirert
av ham, at han slutter sig til deres mening, som fandt, at det var en feil,
at Kristiania var foretrukket som universitetsstad for Kongsberg, som ikke
stod langt tilbake for Kristiania i indvaanerantal og i flere henseender an
toges at byde bedre betingelser.
I 6et neie er 3cnudert3 indtrvk av univerBitetet me^et AUNBti^.
«Schon 1817», siger han bl. 2., «fand ich die Friedrichsuniversitåt im schonsten Auk
bluhen; eine frische, jugendliche Thåtigkeit herrschte überall. Statuten hatte damals die
Universitåt noch nicht erhalten, indem die vorgeschlagenen hohern Orts nicht genehmiget
worden waren.
Emolumente und Accidentien haben die Lehrer nicht; die Vorlesungen
werden nicht honoriert.
Die Universitåtsbibliothek war im Herbste 1817 noch nicht
vollig geordnet und zum Theil noch in Privathåusern aufgestellt;
Die Universitat besitzt ferner eine treffliche Instrumentensamlung, die selbst die zu
Copenhagen übertrifft, ein ansehnliches Mineralienkabinet,
ein chemisches Labora;
torium, ein Observatorium, an der Kuste niedrig gelegen, aber mit gutem Horizont; das
anatomische Kabinet var eden im Entstehen.
Gross und trefflich eingerichtet ist der
botanische Garten der Universitat, Vie Meile von der Stadt, zu Toien, einem Landgute,
1 Pavels dagboksoptegnelse 5 september 1815; se ogsaa optegnelserne fra 1815—16,
s. 111, 166, 185, 204, 344—45 o. fl. steder. Endnu saa sent som i 1830 utkom en anonym
brochure (av Johannes Musæus), hvori universitetet — i anledning av de planlagte nye
universitetsbygninger — foreslaaes flyttet til Lillehammer, som «Chariterne selv synes at have
smykket til Bolig for Muserne». Forfatteren slutter sig navnlig til Enevold Falsens skrift av
1793: «Et Par Ord om det Norske Akademie» etc, av hvilket skrift bl. a. følgende passus
citeres i brochuren: «Den studerende Ungdom behøver at være ene med sit Hjerte og Muserne.
Vognenes Raslen, I.uxenB (sic) Bulder, de store Stæders Tummel harmonerer ikke med Viden;
skabens stille Dyrkelse » Enevold Falsen foretrak forøvrig Tønsberg som universitetsstad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
