Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FEMTIsAARSsFEST. - UNIVERSITETETS VIRKSOMHET OMKRING 1860
267
aargange av selskapets forhandlinger, faar man indtrykket av et ganske intenst
videnskabelig liv, uten at der her er stedet til at tale om de enkelte avhand*
lingers blivende værd.
At den til universitetet knyttede kreds av videnskapsmænd paa det her*
omhandlede tidspunkt kunde 8e tilbake paa et betydningsfuldt videnskabelig
arbeide, faar man et endnu sterkere indtrvk av, naar man kaster et blik paa
de selvstændige, for fleres vedkommende banebrytende videnskabelige arbeider,
som hadde set lyset fra slutningen av firti^aarene indtil begyndelsen av seksti*
aarene. Eksempelvis skal her alene N2?vne3 verker som P. A. Munchs Det
norske Folks Historie; en række av hans, Keysers og Ungers saga*utgaver;
Diplomatarium Norvegicum, hvor Unger stod som medutgiver, Keysers Den
norske Kirkes Historie, Sophus Bugges gamle norske folkeviser, M. Sars og
hans medarbeideres Fauna littoralis Norvegiæ, M. Blytts Norges flora, Th.
Xskiii^l.rB og O^ni.l.B geologiske karter og fremstillinger, W. Boecks og
Danielssens verker om hudsygdomme, Casparis kirkehistoriske, O. J.
Brochs matematiske og 3c:«iv^Li(;^^iii)B, Hallagers og d!oi.i.L^^B juridiske
arbeider fra denne periode.
klere av diBBe arbeider var kreinlcornrnek Bc>rri univerBitetB-proFrarrirner
03 Dennern^aar man overnodet listen over Baadanne i det nerorrinandlede
tidBrurn (8e bila^ 111 til nZervZerende srernBtillin^), er man ildce i tvil om, at
oFBaa diBBe
uttrvlc lor det reBpe!<tindFvdende standpunkt, nvortil den
videnBl<abeliFe korBl(ninA ved universitetet paa kor^eiiiFe ornraader var naadd.
De lorbedrede BarnsXrdBelBinidler o^ den rilceli^ere til^anF paa krern
rned literatur nådde paa dette tidBpunl<t o^saa bra^t univerBitetet 0F dets
IZerere i en lan^t livligere sorbindel3e med den videnBl<abeliFe verden i ut
landet end tidligere. Omtrent alle de videnBlcapBMXnd, Bom i dette tidBrum
blev lcnvttet til universitetet, nådde loretat BtudiereiBer i utlandet. Der ioreFll< en stadig »I<ende literser bvttekorbindelBe med iremmede univerBiteter 0F
akademier; univerBitetetB IZerere deltok i ilclce rinAe utstrse^ninF i den uni
verselle videnslcabeliFe disl^ussion F^ennem arbeider orlentli^ort delB i frem
mede tidBBl<rilter eller 82mleverker, dels ner rijemme paa fremmed BproF.
OF nvliF nådde avnoldelsen av det 7de slcandinavislce naturforsliermote i
XriBtiania — Bommeren 1856
0F det Bde mote i IHsbennavn i 1860 atter
3tvrket baandene mellem di3se grupper av I^ordens vidensl<apsMXnd. hvor
ledes den rikere vekselvirkning mellem ?>I ordens universiteter BamtidlF Fav
BiF utBlaF i 0F kremmedeB ved den BkandinaviBke bevXFelse 0F Btudenter
to^ene, trXNFer belvsninA i et serskilt kapitel.
1 Jfr. kollegiets cirkulære om universitets^programmer av 19 september 1848 i Annalerne,
2den række, V, s. 460.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
