Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362
AVSLUTTENDE OVERSIGT
En anden sammenligning, som vilde na sin interesse, men som frembyder
ikke ringe vanskeligheter, er sammenligningen mellem statens bidrag til uni
versitetet og det hele statsbudget. Dette forhold vilde nemlig vise, hvilken
plads universitetet overhodet indtar blandt de formaal, staten finder at burde
yde sin støtte. Professor L. M. B. Aubert har i et tidligere citert foredrag
beregnet, at for aaret 1827 statsbidraget til universitetet utgjorde 102 500 kr.
paa et samlet statsbudget av omkring 7 millioner, altsaa henved IVa %>. Det
ovenfor beregnede ordinære statsbidrag i 1910—11 572 000 kr. utgjør der*
imot kun Vi % av aarets statsbudget paa omkring 115 mill. kr., saaledes altsaa,
at statens støtte relativt skulde være sunket til omtrent tredjeparten av, hvad
den utgjorde i 1827. Og om man for terminen 1910—11 tillægger de eks*
traordinære bevilgninger til store byggeforetagender, særlig til biblioteket,
3aale6eB at man kommer op i et statstilskud av 882000 kr., naar man dog
alene op i 3A % eller halvparten av procenten for 1827. Selv om man tar
i betragtning, at den for tiden anvendte bruttopostering i budgettet bringer
dette op i høiere beløp end før, er der dog ingen tvil om, at de nævnte tal
viser, at statens bidrag til landets eneste universitet paa langt nær har holdt
skridt med utviklingen paa de andre BtatBfolmaaiB omraader.
Den nZevnte relative tilbakegang i Bammenligning med andre BtatBformaal
kan na mange grunde, Bom vi ner ikke kan komme md paa, men kan ikke
med rette BigeB at BkvldeB BtatBmvndigneterneB Bvigtende intereBBe likeover
for univerBitetet.
mere maa det fra univerBitetetB Bide med taknem
lignet erk^ende3, at detB krav — uanBet alle forbigaaende miBBtemninger — i
Btort Bet nar fundet et Baa villig «re NOB regjering og Btorting, Bom det nar
kunnet venteB fra KorporationerB Bide, Bom er nsdt til at veie de mange tor
3kjellige krav og nenBvn mot liverandre og kun altfor okte ikke er iBtand til
at tilgodeBe den enkelte inBtitution 322 langt, Bom de kunde snBke. Ja, uni
versitetet maa i opgioretB Btund erkjende noget mere; det lar sig ikke ved en
fordomBfri betragtning negte, at BtatBmvndigneterne, og derunder ikke mindBt
N2tion2iforB2mlingen, i det forlopne nundred2ar av og til nar Bet klarere end
univerBitetet Belv, nvor det gjaldt at iinde de rette veie for detB Bunde utvikling.
Denne interesse for universitetet fra de lovgivende og bevilgende myn*
digheters side har utvilsomt sin dypeste grund i en erkjendelse av. at uni
versitetet, trods alle mangler og alle mere eller mindre berettigede anker, dog
i det hele nar formaadd at fylde sin opgave som landets høieste videnskabe*
lige undervisningsanstalt og har tat sit kraftige løft i nationens utvikling.
Universitetet «er jævngammelt med vor Folkefrihed og hat vokset sig frem
singfors, er paavist av rektor Brøgger i artikelserien :
januar og februar 1911) og den før citerte brochure:
dets Maal».
«Nordisk Tidsskrift» for 1878, s. 701 ff.
«Vort Universitet» («Aftenposten»,
«Vort Universitet, dets Midler og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
