Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
Side, at han sætter sin Fod og Jernhæl nogle Mil hinsides
Elben, bringer den danske Konge Godfred i Oprør.
Sach-8erne havde under Karls Kampe mod dem jevnlig fundet
Tilhold i Danmark, og det syntes, som om ogsaa de Danske
vilde blive dragne med ind i Kampen. I Aaret 804 havde
Kong Godfred samlet sin Flaade og hele sit Rytteri ved
Sliestorp for at true Frankerkongen, og fire Aar senere
havde han gjort et voldsomt Angreb paa Abodriterne,
ligesom han havde bygget en Vold fra Østersalt til Eideren.
Derefter var det kommet til fredelige Forhandlinger mellem
Frankernes Udsendinge og de Danske, og en vis Ro var
indtraadt; men efterat Karl havde anlagt hin Fæstning i Itzehoe,
og da han stadig blev støttet af Abodriterfyrsten, vilde
Godfred byde Karl fuldstændig Trods. 200 af hans Skibe
plyndrede i Frisland og tog stor Skat af Befolkningen (810),
ja Godfred truede med, at han vilde hjemsøge Keiseren i
haus egen Hovedstad, og betragtede baade Friser og
Nordal-binger som sine Undersaatter’). Men i samme Aar blev
Godfred myrdet, og hans Efterfølger sluttede Fred*).
Saaledes er altsaa Stillingen paa Keiser Karls Tid. Han
har een eneste Fæstning i det nuværende Holsten og nogle
ukjendte Borge paa et langt sydligere Sted, i hvilke han
har haft Besætninger liggende8). Saafremt nu en Mark skal
kunne karakteriseres ved, at den sædvanlige frankiske
Administration ikke var gjennemført,, da har det ganske sikkert
været karakteristisk for Nordalbingien, hvis Indbyggere i
høi Grad vare blevne A bod riter, og som vei nok saa meget
adlød Abodriterfyrsten som Keiseren. Ligesaa kunde Holsten
i) Einhardi vita c. 14 (Pertz, Scriptores II. 4.r)0): Frisiam quoque
ntqiie Saxoniam haml aliter atque suas provintias æstimaliat. 1). Detlefsen,
Geschichte der holsteinischen Elbmarschen I. 44, antager derfor, at Godfred
for en Tid har horsket ud over Eider, hvilket dog er mindre sikkert
-t Den ovenfor givne Skildring er i fuld Overensstemmelse med Abel
u. Simson, Jahrbnclter des Kränkiachen Reiches unter Karl dem Groszen I—II.
s) Koppmann. I. c. 20: feste Platze, wie sic die Errichtiing von
Marken charakterisiren, sind jenseit der Kidor (a: i Holsten] nicht
nach-guweisan.... uur an der Stor das feste Esesfeld.
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
