Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
Begavet.
Fru Falk skulde netop lægge en Skjorte ned. Der
faldt et Par Taarer paa Indfældingen.
Lorenz saa det og sænkede Hovedet. Gud ved, hvad
Fru Verlund ogsaa skulde deroppe iaften og stadig sidde
og minde om sin Søn? Han lignede jo sletikke Ferdinand
uden deri, at han skulde reise udenlands, og det er der jo
saa mange, der gjør, og han reiste ikke for sin Moders
Penge. Han havde jo selv fortjent dem.
Heldigvis kom Vindahls i det samme. Den
forhenværende Jomfru Mikkelsen havde forandret sig meget til
sin Fordel. Han var ikke længere bleg og lasket, men
buttet og rødmusset.
De sad og passiarede en Stund, til Kufferten var
pakket. Da Fru Falk dreiede Laasen om og sukkende gav
Nøglen til Lorenz, reiste de sig for at gaa.
Vindahl haltede hen til Lorenz, trykkede hans Haand
og sagde:
«Jeg skal hjælpe din Moder, saa godt jeg kan, medens
du er borte, og skulde der komme noget paa, skal jeg
øie-blikkelig skrive.»
«Jeg vil haabe, der ikke sker noget galt.»
«Man kan aldrig vide det. Din Moder er svag og
udslidt af det tunge Arbeide, som hun ikke er vant til, og
Sorgen har ogsaa bidraget sit til at knække hende; men
hun har en stærk Villie og holder sig oppe. Hun er af
dem, der gaar, til hun falder.»
Lorenz følte sig saa beklemt under Brystet.
Han burde ikke lade hende gaa, til hun faldt. Men
det vilde han heller ikke. Naar han nu bare —
«Godnat, Lorenz,» sagde Fru Verlund. «Lev vel, og
lykkelig Reise. Jeg kommer ikke ned til Dampskibet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
