Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i 62
Begavet.
Oppe paa Kirkegaarden i Kristiania var der Plads til
ham ved Siden af Forældrene. Den Plet Jord var det
eneste, han eiede i Fædrelandet. Det var ikke meget; men
i Grunden var det jo det eneste, han behøvede.
Endelig gik han i Seng, men kastede sig urolig frem
og tilbage uden at kunne sove.
Tankerne holdt ham vaagen.
Dampskibet skulde gaa til Norge den næste Dag.
Om Formiddagen tog han ind til Kjøbenhavn og gik
op til Fru Stein. Hun var den Eneste, han brød sig om
at tage Afsked med.
Hun var netop flyttet ind fra Landet og modtog ham
i sin mosgrønne Salon.
«Men Gud bevare mig vel, hvorledes De ser ud,
Menneske! Hvad feiler Dem dog? De er jo hvid i Ansigtet
som en nypudret Baronesse Wildenberg.»
Han satte sig ned og fortalte hende alt. Hans Stemme
lød rolig og dæmpet, som om han talte i Søvne.
«Stakkels Ven,» sagde hun, da han havde endt, «der
er jo formelig regnet Ulykker ned over Dem, og jeg er
heller ikke uden Skyld i Bruddet. Jeg tænkte nok, at
Kammerjunkeren vilde sladre af Skole.»
«Saa kom jo Familien Pontjoie til. Alt syntes at have
sammensvoret sig mod mig.»
«Det kjedeligste var nu, at Stykket blev refuseret. Jeg
havde glædet mig til at sidde i Parkettet og raabe paa
Forfatteren, og saa vilde jeg have kastet en Laurbærkrans
med en lang Dannebrogssløife op til Dem.»
«Nu er de visnede alle mine Laurbær.»
«De kan grønnes paany. Reis nu hjem til Norge,
hvil Dem ud og gjenvind Deres Sindsro og begynd saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
