Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Begavet.
ved den rødhaarede Tomines Side. De havde sin Bolig
paa en af Husmandspladsene i Nærheden, og naar der var
et eller andet høitideligt paafærde oppe paa Gaarden, var
Tomine altid og hjalp til.
Lorenz og Madame Norderud satte sig op i Vognen
og kjørte gjennem Storgaden. Der ståk Hoveder frem i
alle Vinduer, — det gjør der bestandig i Smaastæderne,
naar der kommer en Vogn — og blandt Ansigterne saa
han ogsaa Frøknerne Binbergs. De var indtørkede som
Mumier og saaledes ikke stort forandrede.
Nu kom de ud paa Landeveien, den brede, smukke
Vei, der førte gjennem en af Smaalenenes fladeste og
frugtbareste Trakter, oversaaet med lysmalede, velholdte
Bondegaarde, smaa Skovstykker, Birkelunde og Alléer og her og
der et speilblankt Tjærn eller en større Indsø.
Solen skinnede mild og varm, og Høsten havde med
sin stærke Pensel malet Skoven i de grelleste Farver, Rødt,
Gult og Grønt om hverandre, alt eftersom Birk, Løn og
Rogn legede Skjul mellem de dunkelgrønne Naaletræer.
Lorenz sad og indaandede den rene Luft i fulde Drag:
«Hvilket smukt Efteraar!»
«Her trækker man Veiret lettere end inde i den kvalme
By. Jeg holdt paa at kvæles i Fru Finnes Privathotel,»
sagde Madame Norderud.
«Ja, der var nu Luften ogsaa mere end almindelig
slet,» sagde Lorenz. «Et længere Ophold der vilde været
den visse Undergang.»
«Det tænkte jeg ogsaa, derfor vilde jeg faa dig bort
derfra snarest muligt.»
Han vendte sig mod sin Tante og saa hende venlig
ind i Øinene, og samtidig lagde han Mærke til, at der var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
