Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 87 —
hende og Frøknerne Knegt, medens Olsen paa
samme Tid meget hyppigt leverer Smaatræfninger
med disse.
En Aftenstund sad Frøknerne Knegt paa Trappen
i sin Bolig, medens Madamen kom fra Fjøset med
sit Melkespand paa Armen.
»Gud, er De der, søde Fru Bombe, og altid
flittig og arbeidsom«, sagde Frøken Konstance, idet
begge Parter nærmede sig Stakittet for at faa en
liden Passiar.
»Ak ja, det er man nødt til.«
»Men det unge Fruentimmer, som er i Huset
hos Dem. kunde dog godt passe Kjøerne.«
»Julie!« sagde Madamen i en foragtelig Tone.
»Det er saamen godt, hun kan passe Børnene.
Jeg turde aldrig i Livet betro mine Kjør til den
upaalidelige Tingest.«
»Hun ser gyselig utækkelig ud«, sagde Frøken
Alvilde.
»Dersom De vidste, hvormegen Sorg den Pige
har voldt mig ved sin Letsindighed.«
»Stakkels Fru Bombe!«
»Gud, hun er dog vel ikke uanstændig?» sagde
Alvilde.
»Tys Barn, saadant maa du ikke spørge om«,
rettede Konstance.
»Vil De tænke Dem, en Aften, som jeg troede
hende vel i Seng, finder jeg hende staaende nede i
Haven«, sagde Madamen.
»Stod hun virkelig nede i Haven?« spurgte
Konstance indigneret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
