Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 159 —
at Kildenbauers Enke fremkom med nogle høist
graverende Beskyldninger i Anledning af en
bortkommen Syvogenhalvskilling.
Saa kom Balaftenen.
Hvor Andrea var smuk i sin nye hvide Kjole,
medens Uskyld og Glæde straalede ud af hendes
blaae Øine!
Og saa merkverdig hyggelige, som alle
Mennesker var!
Damerne viste Tænder, som om de vilde spise
hende ti1 Vanilleisen, og Herrerne formelig sloges
om at faa danse med hende.
Og hun?
Hun dansede og morede sig, som kun en ung,
smuk Pige kan more sig paa. sit første Bal.
Hun saa ikke alle de beundrende Blikke, der
rettedes paa hende.
Hun saa kun et Par smukke, mørke Øine, der
hvilede saa venligt paa hende, uden at de en eneste
Gang rettedes paa Sorenskriverens Datter, der sad
gul af Ærgrelse i gul Silkekjole med høirøde
Rosenguirlander.
Den næste Dag vidste hele Byen, at Agent
Rurick og Frøken Bisby var forlovede, og en
Maaneds Tid efter blev Kortene sendt om.
Kildenbauers Enke havde intet imod Partiet.
»Jo Rere af Børnene, du kan faa ud af Huset,
jo bedre«, sagde hun. »Du har nok igjen.
Rigtignok kommer jeg til at savne Andrea; men heldigvis
er Henriette saa stor, at hun kan varte mig op og
holde mit Tøi istand.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
