Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 163 —
»Mine Guld- og Sølvsager skal deles mellem
dine og Ruricks Børn; men de skal ikke have det,
før de bliver voxne, ellers ødelægger de det
altsammen. De Unger ødelægger alt, hvad de faar i
Hænderne.«
Hun standsede lidt og trak Veiret dybt.
»Hvad min Begravelse angaar, saa skal den
være ordentlig, men tarvelig. Jeg har Raad til at
have en flot Begravelse; men jeg bryder mig ikke
om saadanne Narrestreger. Følget kan du byde
Vin og Kage — Portvin til Kr. 1.50 er fuldkommen
god nok — og den nærmeste Familie faar du vel
invitere til Middag. Men intet Ødsleri! Fisk og
Steg; mere behøves der ikke.«
»Synes du ikke, vi skulde have en liden
Prin-sessepudding efter?« hulkede Fru Bisby.
»Aa jo, gjerne det. Et vil jeg ogsaa sige dig,
Helene, jeg vil komme ordentlig i Kiste og lægges
ned i et Par af mine nye Linlærreds Lagener. Jeg
ved nok, det kunde ligne dig, at du gav mig et
Par gamle og selv beholdt de nye, for det har altid
været din største Feil, at du har været saa skrækkelig
egoistisk.«
Hendes Stemme blev svagere og svagere.
»Og Egoismen — den — er — en — en
stor Last.«
Hendes Hoved sank tilbage paa Puderne, og
Kildenbauers Enke var ophørt at existere.
Begravelsen var overmaade smuk og høitidelig.
Der var bygget Æresporte af Granbar, og
foran den blomstersmykkede Kiste gik de opvoxende
11*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
