- Project Runeberg -  I Kupéen. Nye skitser (Andet Oplag) /
124

(1897) [MARC] Author: Lars Dilling With: Wilhelm Peters, Gustav Lærum
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

134 I Kupéen.

«Et? Du tog mindst ti, Balle, og det var en Skam.
Risengrøden blev sveden, saa Statsraadinden kunde lugte
det helt ind i Dagligstuen; og da hun kom ud i Kjøkkenet,
sad jeg ulykkelige Pige der med et Syskrin i Haanden og
en Snedkersvend om Halsen.»

«Aa, den Snedkersvend har du ikke havt nogen
Skade af.»

«Jeg kunde godt have været ham foruden,» sagde Fru
Balle koket.

«Det skal du ikke have sagt for intet,» udbrød Balle
og slog Armen om sin Kones Liv.

«Lad mig være, Peter, ellers slaar jeg dig over
Haanden med Skeen!»

«Gjør dig nu ikke kostbar, Hanne. Det var naturligvis
paa den Maade, du vilde, jeg skulde smage paa Saucen.»

Og Snedkermester Balle gav sin Hustru et Par
eftertrykkelige Smækkys.

Fru Balle satte den sorte Blondeklat til Rette paa
sit Hoved.

«Skam dig noget, Peter! tænk, om Lise var kommen
i dette Øieblik. Jeg vilde aldrig vove at se den knibske
Pige i Øinene. Og husk paa de uskyldige Børn derinde!
Hvad vilde de tænke, dersom de saa os to Gamle staa her
og næbbes som et Par Turtelduer?»

«De uskyldige Børn! Hør, ved du hvad, Hanne, skal
vi liste os ind gjennem Spisestuen og se, hvad de uskyldige
Børn tager sig for?»

«Det kan vi saamænd godt, Balle! for hun spiller
Piano, og han vender Nodebladene, Stakkel.»

Ægteparret gik paa Tæerne ind i Spisestuen og blev
staaende i den aabne Dør.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 20:11:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dlikupeen/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free