Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 DOKTOR MOREAUS Ø.
med ham i en gnaven Tavshed, efter forskellige
forgæves Anstrængelser fra min Side for atindlede
en Samtale. Det slog mig ogsaa, at Folkene
betragtede min Kammerat og hans Dyr paa en
mærkelig fjendtlig Maade. Montgomery viste sig
meget tavs angaaende sine Hensigter med disse
Dyr og angaaende sit Bestemmelsessted, og skønt
jeg følte min Nysgærrighed vokse, trængte jeg dog
ikke ind paa ham.
Vi blev staaende agterude paa Dækket og
talte sammen, indtil Himlen var helt oversaaet med
Stjærner. Natten var meget stille; der hørtes kun
af og til enLyd fra den oplyste Bak og nu og da
en Bevægelse af Dyrene. Pumaen havde rullet sig
sammen og laa som en sort Klump i en Krog af
sit Bur og betragtede os med skinnende Øjne.
Hundene syntes at sove. Montgomery tog nogle
Cigarer frem.
Han talte til mig om London i en Tone, som
røbede en halvt smertelig Erindring, og gjorde
mig en Mængde Spørgsmaal om, hvilke Forandringer
der havde funden Sted der. Han talte som en Mand,
der havde elsket Livet der, men som pludseligt og
uigenkaldeligt var bleven afskaaret fra det. Jeg
snakkede om dette og hint, saa godt jeg kunde.
Men hele Tiden grublede jeg over hans Særhed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
