Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24 DOKTOR MOREAUS Ø,
Jeg har en tilstrækkelig stærk Indbildningskraft til at
kunne forestille mig det. Jeg trak paa Skuldrene
og vendte mig bort. En tavs, sort Skikkelse
stod, lænet til Hakkebrættet, og stirrede ned i
Vandet. Det var Montgomerys sælsomme Tjener.
Da jeg rørte mig, saa han hurtigt over sin Skulder
og vendte saa igen Øjnene bort.
Det vil maaske synes Læseren en
Ubetydelighed, men mig ramte det som et pludseligt Slag.
Det eneste Lys i Nærheden af os var en Lanterne
ved Rattet. Væsenets Ansigt vendtes eet eneste
kort Øjeblik bort fra Agterstævnens Halvmørke og
henimod dette Lysskær, og jeg saa, at Øjnene, der
skottede til mig, skinnede med et bleggrønt Lys.
Den Gang vidste jeg ikke, at i det mindste
en rødlig Lysglans ikke er saa ualmindelig i
Menneskeøjne. Fænomenet forekom mig som noget
fuldstændig Umenneskeligt. Den sorte Skikkelse med
sine glødende Øjne ophævede et Øjeblik alle mine
Tanker og Følelser som voksen Mand, og
Barndommens forglemte Rædsler stod lyslevende for
min Sjæl. Denne Virkning forsvandt imidlertid
ligesaa hurtigt, som den var kommen. En klodset,
sort Menneskeskikkelse — en Skikkelse, som der
ikke var noget særlig Betydningsfuldt ved — stod
lænet til Hakkebrættet og aftegnede sig mod den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
